DM Rally   20/06/11

Kim Madsens bedste resultat
Sorø-køreren nummer fire i Rally Sønderjylland
Sorø-rallykørerne Kim Madsen og Kasper Sørensen er støt på vej mod toppen i dansk rally. Efter at være blevet nummer seks i anden afdeling af DM i rally for en måned siden tog i weekenden endnu et par trin op ad stigen.

I Rally Sønderborg kørte Kim Madsen og Kasper Sørensen deres Mitsubishi Lancer Evo 7 frem til en flot fjerdeplads i et løb præget af voldsomme regnskyl og ekstremt glatte veje.

"Jeg lagde ud i et højt tempo for at få lagt luft til de nærmeste konkurrenter, og senere på dagen kunne jeg så tage det en anelse mere roligt," siger Kim Madsen.


Havnen i Sønderborg er den maleriske kulisse, mens Kim Madsen og Kasper Sørensen vrider deres Mitsubishi rundt i et sving på tre hjul
(Foto: Michael Eisenberg)

"Det var mit bedste resultat til dato, og da det var mit første rally i regnvejr og med regnvejrsdæk i en firehjulstrukket bil, er jeg rigtig godt tilfreds," tilføjer Sorøkøreren, der tidligere har vundet den historiske rallycup to gange.


Trods regnen var der mange tilskuere i Rally Sønderborg. Her beundrer de Kim Madsens altid stilrene og hurtige kørsel
(Foto: Michael Eisenberg)

Kim Madsen og Kasper Sørensen råder i år over en virkelig god rallybil, men må konstatere, at den hurtige Mitsubishi dog ikke helt kan måle sig med de endnu hurtigere Peugeot Super 2000-biler.

"Vi sammenligner os med de andre Mitsubishikørere, og her ser det jo rigtig fornuftigt ud. Desuden kørte vi en del fra en af de fire hurtige Peugeot'er," slutter Kim Madsen, der nu glæder sig til at komme på hjemmebane i næste store DM-rally, som køres på Vestsjælland til august.


Kasper Sørensen og Kim Madsen har på rekordtid kørt sig op i toppen af dansk rallysport
(Foto: Michael Eisenberg)


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Sønderborg
  • 18/06/11 - Sønderborg - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde