Int. FF   15/06/11

Spectrum på vej til USA
Den australske racerbils producent Borland Racing Developments har bekræftet at den første Spectrum F1600 Formula F er på vej til USA, hvor det forventes at den vil debutere i det amerikanske F1600 Formula F mesterskab, der køres på Mid Ohio banen i starten af juli.

Spectrum F1600 Formula F er baseret på den succesfulde Spectrum Formel Ford, den anvender dog en Honda 1.5 liters motor og klassen har valgt Hoosier slickdæk. Bilen drives af mesterskabsvindende USF2000/Indy Lights team Cape Motorsports With Wayne Taylor Racing, som har den australske rookie Mitch Martin som kører. Mitch har erfaring fra Formel Vee som er en fremtrædende klasse i Australien.


(Foto: Copytec Racing)

Borland Racing Developments er glade for at de kan udnytte 7 års succes med Spectrum raceren i international formel racing, og er sikre på at satsningen i USA vil give pote.


(Foto: Copytec Racing)

Copytec Racing følger Cape Motorsports nøje; bliver indsatsen en succes kan det blive en mulighed for et samarbejde. Desuden ser vi med stor interesse på F1600 Formel F serien hvor der er 24 teams og 37 kørere tilmeldt og man har valgt en billigere og bedre motor.

Copytec Racing


Læs mere om:
  • Copytec Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk