Le Mans   12/06/11

Le Mans - natten
Le MansNatten har taget hårdt på Le Mans feltet, og en af de første til at udgå i overgangen til de mørke timer var Audi #1 raceren, den var impliceret en voldsom afkørsel mens Mike Rockenfeller sad ved rattet.
Derudover har natten også været hård ved 'danskerbilerne'.
Først var det #5 Hope teamet med Casper Elgaard der måtte trække sig, derefter måtte Jan Kalmar fra Jetalliance Racing teamet se den ene af deres Lotus Evora #64 udgå, og sluttelig er Ferrari #89 fra Farnbacher Racing teamet med Allan Simonsen ude af løbet.

Her klokken 07:00 er deltager antallet skåret ned fra de 56 startende biler, til at der nu kun er 39 biler tilbage i løbet.

I front ligger de 8 tilbageværende biler i LMP1 klassen, de føres an af de to Peugeot 908 racere #9 foran #7, de kommer fra henholdsvis Team Peugeot Total og Peugeot Sport Total.
På 3. pladsen ligger den sidste af Audi R18 TDI racerne, det er #2 bilen fra Audi Sport Team Joest.
Afstanden mellem disse tre biler er henholdsvis 3,504 og 35,943 sekund.

På 9. pladsen kommer den bedst placerede LMP2 racer, det er Zytek Nissan raceren #41 fra Graves Motorsport, den har 2 omganges forspring ned til #26Oreca 03 raceren fra Signatech Nissan på 2. pladsen.

Med både tre danske kørere ude af løbet allerede, er det dejligt opløftende at se Jan Magnussen's Chevrolet Corvette C6 ZL1 #74 stadig er med i løbet, samt at den fortsat holder føringen i GTE pro klassen, hvor den pt. er en omgang foran Ferrari 458 Italia raceren #51 fra AF Corse SRL teamet - de to biler ligger på 13. og 14. pladserne generelt.
Som nævnt er Lotus Evora raceren #64 udgået, men Jetalliance Racing og Jan Kalmar har endnu en Evora med i løbet, det er #65 der kører rundt på 31. pladsen, samt på 10. pladsen i klassen.

Blandt GTE am bilerne er det Flying Lizard der fører an med deres Porsche 911 RSR 997, de er placeret på en samlet 25. plads.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Allan Simonsen
  • Casper Elgaard
  • Jan Kalmar
  • Jan Magnussen
  • Mike Rockenfeller
  • Audi Sport Team Joest
  • Corvette Racing
  • Farnbacher Racing
  • Jetalliance Racing
  • Peugeot Sport
  • Le Mans
  • 12/06/11 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde