ALMS   18/03/11

"En bil for hver 100 meter!"
American Le Mans SeriesTorsdag begynder det officielle program på forud for 12 Hours of Sebring, der samtidig markerer begyndelsen på Intercontinental Le Mans Cup. Tom K har været i Florida siden lørdag, og gør her status over de første testdage, samt hvad der er i vente til løbet på lørdag.

"Vi har brugt træningssessionerne først på ugen til at optimere ”R15 plus minus”, der er blevet kastreret meget som følge af det nye reglement. På grund af den ujævne beton, som dog er blevet bedre i takt med at den er blevet ”kørt til”, har vi blandt andet arbejdet med at finde den optimale ridehøjde. Samtidig har vi haft fokus på, at forbedre fornemmelsen omkring servostyringen. Lige nu er mekanikerne i gang med at bygge bilen op til racesetting, så vi er klar til de tre officielle test torsdag.

Der er i øjeblikket omkring 30 grader på Sebring om dagen, men temperaturen falder drastisk når solen går ned omkring 19.30. Vi håber dog på, at det bliver endnu varmere end 30 grader på lørdag. Det skyldes, at konkurrenterne kører i en lukket bil, hvilket ville give os en lille fordel. Peugeot har en større tophastighed end vi har, men til gengæld har vi et bedre udsyn og er hurtigere ved pitstop, særligt når det kommer til førerskift. Til løbet skal vi ifølge reglementet veje 30 kilo mere end de nye Peugeoter, og det betyder rigtig meget på denne bane. Så der er fordele og ulemper.

55 biler stiller til start i dette års 12 Hours of Sebring, og det er i moderne tider absolut rekord. Banen er 5,9 kilometer lang, så der bliver masser af trafik. Nærmest en bil for hver 100 meter! Derfor bliver det en konstant udfordring, at komme forbi bilerne i de langsommere klasser. Det kan skabe mange svære situationer, hvor der kan opstå kontakt.

Arrangørerne forventer, at der kommer over 100.000 tilskuere, og mange af dem bor rundt omkring banen. Der er allerede en god festivalstemning og folk fester, mens de gør sig klar til at fejre St. Patricks Day - med mere fest - i morgen. Alt i alt er der en fantastisk stemning på Sebring. Som altid. Jeg ser meget frem til, at få skudt Intercontinental Le Mans Cup 2011 i gang med endnu en spændene udgave af det legendariske løb på Sebring.”

På mandagens første testdag på Sebring International Raceway var Peugoets 8’er med Franck Montagny, Stephane Sarrazin og Pedro Lamy hurtigst med en tid på 1:47.678. Tom K var hurtigste Audi-kører, da han på nye dæk under aftentræningen kørte 1:47.919. De fine Audi-takter blev fulgt op til tirsdagstræningen, hvor Audi #1 toppede begge sessioner foran Peugoeterne.



TomKristensen.com
Henrik Würgler


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Sebring
  • 19/03/11 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk