Rally Monte-Carlo Historique   31/01/11

Sneen kom overraskende
Danske favoritter havde uheld
Efter to døgns tilkørsel til de franske Alper uden regulære sovepauser nåede 304 dødtrætte rallyhold lørdag aften første gang til Monaco i Rallye Monte-Carlo Historique.


Bent Mikkelsen og Jens Gandrup runder en skarp hårnål med deres Alfa Romeo på første specialetape i det historiske Monte-Carlo Rally
(Foto: Michael Eisenberg)

Forinden kørtes den første af 14 krævende specialetaper, og bedste danskere er efter den Bent Mikkelsen og Jens Gandrup i Alfa Romeo 1750 GT som nr. 71 med 87 strafpoint. Da de 100 bedste hold nåede til fyrstendømmet med ganske få strafpoint mellem sig, er løbet fortsat totalt åbent.

Næstbedste danskere er Peter Karlsen og Lasse Moisgaard Poulsen i VW Golf GTI som nr. 102.


Bent Mikkelsen kunne smile på havnen i Monaco. Han har mulighed for at blive bedste dansker i det krævende rally
(Foto: Michael Eisenberg)

Preben Kristoffersen og Knud Hedegaard i Austin Mini Cooper er nr. 142, mens løbets danske favoritter Lars Bækkelund og Arne Pagh i Fiat 128 Coupé er helt nede som nr. 226.

De blev som et af feltets sidste hold overrasket af et kraftigt snevejr i Alperne, og da et vejskilt var sneet til, kørte de ad en forkert vej, hvad der kostede over 2000 strafpoint.


Lars Bækkelund og Arne Pagh blev overrasket af det kraftige snefald i deres Fiat 128 Coupé og kørte ad en forkert vej
(Foto: Michael Eisenberg)

For Bent Mikkelsen og Jens Gandrup var det en meget fin start på det historiske Monte-Carlo løb, og det erfarne hold har god mulighed for at avancere yderligere de kommende fire dage.


Lars Bækkelund fandt smilet frem ved etapemålet i Monaco, selv om han har sat enhver placeringschance over styr
(Foto: Michael Eisenberg)


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Monte Carlo
  • 26/01/11 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde