Grand Am   11/01/11

Bremer tilfreds efter 3 dages test
Ronnie Bremer, Jan Magnussen og Robin Liddell afsluttede søndag aften tre dages intensiv test på Daytona International Speedway.
Stevensons Camaro med startnummer 57 er i løbet af de 3 dage blevet gennemtestet, og har bestået på fineste vis uden slinger i valsen hvad angår power, køreegenskaber og stabilitet.


(Foto: Bremer Presse)

Det virker umiddelbart som om at Porsche og BMW har en lille smugle mere topfart, men det er marginalt og meget kan indhentes inden det for alvor går løs på Daytona i Rolex 24 løbet weekenden den 29. - 30. januar.

"Jeg er meget begejstret for bilen, den er klart forbedret siden jeg kørte i søsterbilen i efteråret, og jeg tror på at vi har en rigtig god bil der absolut kan vinde løbet. Samarbejdet med Jan Magnussen og Robin Liddell fungerer superfint og jeg glæder mig helt vildt " - sagde Ronnie bremer sent søndag aften.

Ronnies næste opgave er 24 timers løbet i Dubai for Black Jet Racing den 13 - 15. januar, dette bl.a. sammen med en af Ronnies gode gamle venner Anders Majgaard som senest er blevet mester i Advan Cup 2010.

Bremer Presse
Torben von Hausig


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Robin Liddell
  • Ronnie Bremer
  • Jet Black Racing
  • Stevenson Motorsports
  • Daytona
  • 14/01/11 - Dubai Autodrome - 24H Series
  • 28/01/11 - Daytona - Grand Am

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk