Dakar Rally   30/12/10

Nye skærpede krav til navigatøren
Når Dakar rallyet om et par dage skydes igang, så venter der udover de geografiske og mekaniske udfordringer også en ny udfordring for navigatøren eller medkøreren i bilerne.
En skærpelse i reglementet for anvendelsen af WPM systemet, gør at alle notater og anvendelsen af GPS får endnu større betydning end tidligere.

Alle kørere og medkørere har selvfølgelig allerede prøvet at køre efter de ændringer der er indført. En stor del af deltagerne i Dakar rallyet, deltog også i Silk Way Rally som blev kørt i Rusland i efteråret. Lucas Cruz der er medkører for Carlos Sainz har gjort følgende iagttagelser.

"Dette regulativ gør at navigationen skal være om muligt endnu mere præcis. For os medkørere betyder det endnu mere stress. Det vanskelige er nu at vi ikke længere kan deltage udelukkende ud fra kørenotater for at finde det næste kontrolpunkt. Nu skal man sikre sig at WPM systemet er tilgængeligt og så komme videre hurtigst muligt."

"Når vi kører 100 % off-road, kan en fejltagelse sende én ud på mange kilometers omvej. Modsat når vi kører på vej og der er kryds, så er det nemt nok at komme den rigtige vej første gang."

Det der sker rent praktisk er at man skal have endnu flere notater i kørernotaterne, for at finde frem til reference- og kontrolpunkter. Hidtil har man kunnet køre med en margen på op til 3 kilometre fra WPM punkterne og derfra bruge navigationssystemet. Kravene er blevet skærpet på dette område, så tolerancen nu kun er på 800 meter.

Det betyder at medkørerne skal bruge kørernotaterne endnu mere. Og især i ørkenområderne hvor sandklit efter sandklit afløser hinanden. Her er der tillige med færre referencepunkter at køre efter, så der venter deltagerne enorme udfordringer i et landskab de ikke har været i før. Den deciderede anvendelse af GPS er i lighed med tidligere forbudt, men bilerne er dog udstyret med GPS af hensyn til arrangørerne. Farer en bil vild i ødemarken, skal den kunne findes igen.

Dons


Læs mere om:
  • 01/01/11 - Dakar Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde