DM Rally   23/12/10

Peugeot Sport Dealer Team DK ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
2010 var et ganske forrygende år for Peugeot Sport Dealer Team DK. Karl-Åge Jensen og Freddy Pedersen fra Viborg og Bjerringbro tog Danmarksmesterskabets i den hårdeste klasse af dem alle – klassen for de firhjulstrukne biler – hvor Christian Jensen og Søren Tøndborg fra Ans og Kjellerup erobrede sølvmedaljerne efter at have været sæsonens mest vindende hold.


Christian Jensen og Søren Tøndborg fortsætter hos Peugeot Sport Dealer Team DK – men det bliver i en nybygget Peugeot Sport 207 Super 2000.
(Foto: Jimmy Mikkelsen)

”Det har været en rigtig god sæson for os i Peugeot Sport Dealer Team DK, men vi kan kun være stolte over disse resultater, fordi vi også har mødt både hård og kompetent modstand på hastighedsprøverne i de rallyer, der har udgjort Danmarksmesterskabet,” siger teamchef Jens-Ole Kristiansen. ”Fra Peugeot Sport Dealer Team DK vil vi derfor ønske alle – lige fra konkurrenterne over løbsarrangørerne og de mange frivillige officials, der gør løbene mulige, til presse og publikum – en glædelig jul og et godt nytår.”

Men selv om juletid er gavetid, har teamet ikke planer om dele gaver ud. 2011 tegner til at blive et år, hvor der vil være løvebiler fremme i forreste række i flere klasser:

  • Christian Jensen og Søren Tøndborg fortsætter i Peugeot Sport Dealer Team DK, hvor de skal deltage med en endnu ikke bygget Peugeot 207 Super 2000 Evolution.
  • Ib Kragh og Karsten Isaksen fra Juelsminde og Egtved bliver nye medlemmer af Peugeot Sport Dealer Team DK, hvor de skal køre i den bil, Christian Jensen og Søren Tøndborg har hentet fem generalsejre med i de to seneste sæsoner.
  • Esben Hegelund og Preben Jensen fra Hadsten og Nibe er blevet tilknyttet Peugeot Sport Dealer Team DK som proteger, hvor de skal køre i årets DM-vindervogn og samle erfaring i den hårde firhjulstrækkerklasse.
  • Kjeld Seidler fra Holmegaard vil i den kommende sæson i nøjes med rollen som teamkoordinator. Han skal også ud at køre på rallyprøverne. Det sker i en karismatisk Peugeot 307 CC, som bliver at finde blandt de hurtigste biler i klassen for de tohjulstrukne biler. Codriver bliver Allan Røntved fra Haslev.

”Jeg glæder mig til at komme tilbage bag rattet af 307’eren,” siger Kjeld Seidler. ”Det betyder naturligvis, at jeg til selve løbene ikke vil kunne varetage mine normale opgaver, men her har Jens-Ole lovet at tage over.”

Peugeot Sport Dealer Team DK


Læs mere om:
  • Allan Røntved
  • Christian Jensen
  • Freddy Pedersen
  • Ib Kragh
  • Karl-Åge Jensen
  • Kjeld Seidler
  • Søren Tøndborg
  • Peugeot Sport Dealer Team

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde