24H Series   11/12/10

Danmarksmester Anders Majgaard tættere på sin drøm!
Anders Majgaard har ikke hvilet på laurbærbladene, efter at han i sæsonens sidste Yokohama Cup afdeling sikrede sig titlen som danmarksmester. Anders Majgaard har med en 3 årig kontrakt med den amerikanske heavy-metal guitarist, og nu teamejer af ”Jet Black Racing”, Dan Fastuca, taget endnu et stort skridt imod realiseringen af drømmen om at kunne deltage i Le Mans.

Anders Majgaard skal i sæsonen 2011 køre for team ”Jet Black Racing”, der er et nystartet dansk/amerikansk team, ejet af bl.a. den amerikanske heavymetal guitarist Dan Fastuca.


Anders Majgaard.
(Foto: Jet Black Racing)
”At få denne chance, og så med en fyr der har så store visioner som Dan (Fastuca, red.), er noget af det bedste der kunne ske for mig.”, siger Anders Majgaard. ”Alene det at løbskalenderen stort set kun vil bestå af udenlandske langdistanceløb, føler jeg er en drøm der går i opfyldelse. At vide at jeg det næste år vil komme til at køre 24 timers løb på både Nordsløjfen, Zolder og Silverstone, er simpelthen fantastisk. Og ikke nok med dét! Så starter vi allerede om en lille måneds tid med vores første 24 timers løb i Dubai”, fortsætter Anders Majgaard.

Sæsonen 2011 kommer dog også til at byde på minimum to løb på dansk grund, nemlig Copenhagen Historic Grand Prix 2011 og Classic Race Aarhus 2011 hvor team Jet Black Racing’s Renault Clio III vil være skiftet ud med en Ford Cortina mk II fra 1971, ejet Keld Graabæk. Men inden da vil Anders Majgaard’s første langdistancesæson blive skudt i gang allerede d. 13. januar i Dubai, hvor Anders Majgaard deltager med team Jet Black Racing i 24H Dubai-løbet i A2 klassen. Et løb der bringer gode minder fra sidste sæson, da Anders Majgaard dengang var med til at sikre sit daværende team sejren i A2 klassen. Teamet’s design og farvesammensætning er endnu ikke bestemt, men én ting er fastlagt: Det bliver rock’n’roll!

”At komme ind i et team der fra start af har så markant og anderledes en holdning til markedsføringen af teamet, er noget der lige passer til mig som person. Dan (Fastuca, red.) har en meget amerikansk tilgang til markedsføringen, og giver nærmest udtryk for at større og vildere er bedre uanset hvad. Så det bliver spændende at se hvor en fyr der har levet rock’n’roll livet siden teenageårene kan føre mig hen”, siger Anders Majgaard med et stort smil.


Dan Fastuca.
(Foto: Jet Black Racing)
Dan Fastuca, der som guitarist har turneret med nogle af de største rock bands, er en inkarneret Corvette-fan, og det var under et ALMS løb på Laguna Seca at han mødte Anders Majgaard.

”Jeg mødte Anders første gang i sommers i USA i forbindelse med ALMS, og blev inviteret til Danmark. Mens jeg var der i efteråret snakkede vi frem og tilbage om de fremtidige muligheder, og jeg besluttede, fordi jeg var så imponeret over Anders, at gå ind i motorsport. Samtidig føler jeg at jeg, efter at have udviklet mig selv som brand igennem mange år kan bidrage med en masse. Så vi fik samlet et team der passer til min vision. Disse gutter har allerede en fed rock’n’roll attitude som jeg vild med, så vi passer perfekt sammen”, siger Dan Fastuca.

Jet Black Racing


Læs mere om:
  • Anders Majgaard
  • Jet Black Racing
  • Dubai Autodrome
  • 14/01/11 - Dubai Autodrome - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk