Dakar Rally   06/12/10

Jes Munk: "20 dage til Dakar"
Den 40-årige Jes Munk bliver den eneste danske deltager i Dakar løbet, der finder sted mellem den 1. og den 15. Januar 2011 i Argentina og Chili.
Det er takket være den flotte 9. plads motorcykelkøreren fra Silkeborg opnåede i sidste oktobers VM Rallye des Pharaons, at døren til det store eventyr har åbnet sig lidt tidligere end regnet med. Og dette bliver gjort i stil, nemlig på en Aprilia RXV 450.


(Foto: Judith Tomaselli)

Som tidligere motocrossprofil har Jes Munk aldrig helt sluppet styret eller lysten til at køre. Den nuværende forretningsmand begyndte for alvor at overveje rallyer for to år siden.
”Danmark er ikke et decideret rally land, så det var ikke let at finde informationer. Jeg begyndte at forhøre mig og tage kontakt med diverse folk, og startede samtidig med at træne. Det gik op for mig, at hvis jeg en dag ville opfylde min Dakar drøm, så skulle der handles alvorligt, og terrænet skulle forberedes grundigt, bl.a. ved at deltage i andre rally raids.”

Den første oplevelse fik Jes Munk i Cairo i Oktober, da han deltog i Rallye des Pharaons. Mødet med ørknen satte sine spor.
”Lykken og friheden som man føler, når man kører på sandet og surfer på sanddynerne er ubeskrivelig. Allerede efter den første dag var jeg klar over, at jeg ikke ville kunne leve uden de emotions i fremtiden. Det er en hård verden, som får dig til at overgå dig selv, men som især lærer dig at være beskeden. Ørkenen minder hurtigt én på, at man kun er en gæst, aldrig herren.”


(Foto: Judith Tomaselli)

Jes Munk sluttede sit første VM Rally på en samlet 9. plads, efter bl.a. en 6. plads i den sværeste etape. Et helt utroligt resultat for en nybegynder. Derefter gik det relativt hurtigt. Danskeren kom på Dakar’s startliste og en Aprilia RXV 450 med hans navn på stod snart klar til afrejsen fra Le Havre i Frankrig d. 26. November til Argentina. Terningerne var kastet...


(Foto: Judith Tomaselli)

I Danmark sner det, som mange andre steder i Europa, men om mindre end et måned flyver Jes Munk til Buenos Aires og en stegende sommersol for at gennemgå de tekniske og administrative godkendelser. Traditionen tro kører han derefter den 1. Januar over startlinjen foran obelisken for at opfylde sin Dakar drøm.

Judith Tomaselli


Læs mere om:
  • Jes Munk
  • 01/01/11 - Dakar Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk