FIA GT1   01/12/10

Christoffer Nygaard udskiftes med José María López
Når deltagerne i FIA GT1 mesterskabet kører ud til årets sidste afdeling, der afvikles på Portrero de los Funes banen udenfor San Luis i Argentina den kommende weekend, bliver det uden danske Christoffer Nygaard i Aston Martin DBR9 raceren #8 fra Young Driver AMR teamet.
Ifølge en pressemeddelelse fra teamet i dag, bliver det i stedet den 27 årige argentiner José María López der indtager pladsen i #8 raceren sammen med tyskeren Stefan Mücke.

Teamchef Hardy Fischer fra Young Driver AMR teamet begrunder udskiftningen således:
"Vi kæmper med om mesterskabet i Argentina. Darren Turner og Tomas Enge er de to eneste kørere der kan true de mesterskabsførende kørere, så vi kæmper også med om anden pladsen. Banen er ukendt for de fleste af kørerne, derfor valgte vi fordelen ved at have en lokal kører i teamet, en der kender banen. José María López vil derfor erstatte Christoffer Nygaard i nummer 8 bilen. Det var en svær beslutning at tage, at skifte kører op til finalen, men med begrænset trænings mulighed på banen, vil hele teamet have en fordel ved at have en lokal kendt kører om bord. José María López kender banen fra FIA GT løbet i 2008, og hen er ikke ukendt i teamet, han har tidligere arbejdet sammen med vores race engineer Johannes Gruber."

José María López er en erfaren kører der har kørt både Formel 3000 og Grand Prix 2 i perioden mellen 2004 og 2006.
2007 startede han i det argentinske touring car mesterskab, som han vandt i både 2008 og 2009.
Herudover har han også deltaget i FIA GT og American Le Mans Series, hvor han har kørt i Ferrari racere.

FIA GT1 tidsplan på Portrero de los Funes:

Lørdag den 4. december:
13:00 - 14:20 fri træning
16:05 - 17:25 prekvalifikation
21:15 - 22:15 kvalifikation

Søndag den 5. december:
12:00 - 12:30 warm up
13:15 - 14:15 kvalifikationsløb
17:25 - 18:25 hovedløb


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Christoffer Nygaard
  • Darren Turner
  • José María López
  • Stefan Mücke
  • Tomas Enge
  • Young Driver AMR
  • San Luis
  • 05/12/10 - San Luis - FIA GT1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde