KF2   25/11/10

13 podieplaceringer til Nicolaj Møller Madsen i 2010
Nicolaj Møller Madsen kan i 2010 skrive på sit CV, at han har kunne betræde de internationale podier hele 13 gange på en enkelt sæson.
Danskeren har i år fungeret som fabrikskører for det italienske kartingteam Energy Corse, og har deltaget i 17 afdelinger i KF2-klassen, hvor af det er blevet til 13 podieplaceringer.

Den sidste weekend i Oktober deltog Nicolaj i den prestigefyldte Bridgestone Cup i Italien. Her var danskeren med i toppen hele weekenden, og han var hurtigste mand både i kvalifikationen og under løbene. Selvom han længe så ud til at være umulig at fange, så blev danskeren sænket en smule i finalen. Det lykkedes ham dog at holde sig på en andenplads i den meget regnvåde finale.

”Det regnede rigtig meget i finalen. Det var min teamkammerat Sami Luka der lå foran mig på førstepladsen, og selvom jeg havde farten til mere, ville jeg hellere køre et sikkert løb og få en et-to-sejr til teamet,” fortæller Nicolaj Møller Madsen.


(Foto: ChronoCart.ch / Olivier)

I sidste weekend gjaldt det så det store Super Nationals-race i Las Vegas, USA. Her vandt danskeren sidste år, og han var i år en stor favorit til løbet. Nicolaj formåede også at holde sig i toppen, og lå i top tre hele weekenden.

Dog endte lørdagens sidste heat en smule kaotisk for Nicolaj, da han blev kørt hårdt af banen, og måtte en tur i ambulancen p.g.a. bøjede ribben og en meget skadet albue. Det var derfor uvist om søndagens race blev aktuelt for Møller Madsen. Men endnu engang viste danskeren sin styrke, og kørte Super-Finalen på 25 omgange.

Han startede fra sjette startplacering og viste tydeligt, at det er i toppen han hører hjemme. Han kørte sig hurtigt op i top tre, og slutter også sit race af på en godkendt tredjeplads, efter en smertefuld slutning på sæson 2010.


Her ses Nicolaj i Las Vegas.
(Foto: KSP)

Det har alt i alt været en succesrig sæson for den unge dansker, som har været på podiet i alle de serier han har kørt med i. Samtidig har han scoret sig to mesterskaber, bronze-vm-medalje og en masse ture på podierne rundt omkring i verden.

”Det har været en fed sæson som er gået over al forventning. Jeg kan se tilbage på min 2010-sæson og kalde den for min hidtil bedste. Og jeg vil selvfølgelig gerne sige stor tak til alle dem som har støttet mig,” slutter Europamesteren af.

Janni Storm


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk