Formel 1   22/10/10

Hülkenberg's plads i Williams F1 teamet usikker
Tyskeren Nicolas Hülkenberg er et levende bevis på at talent, potentiale og god speed ikke er nok inden for top motorsport, der skal også store penge til hvis man vil være med helt fremme.
Med begrænsede sponsormidler står Nicolas Hülkenberg nu til at miste sin plads i Williams Formel 1 teamet, og måske også i klassen som helhed, for andre unge talenter, men masser af sponsor penge i ryggen, står i kulissen og presper på for at få en chance i motorsportens topklasse.

Helt aktuelt i Nicolas Hülkenberg's tilfælde er det Force India køreren Adrian Sutil og Grand Prix 2 Series køreren Pastor Maldonado der står og 'banker på' hos Williams teamet, og de er begge istand til at lægge flere sponsorpenge end det unge tyske talent.

Flere kilder oplyser at der allerede er indgået kontrakt mellem Williams Formel 1 teamet og Pastor Maldonado fra Venezuela, der betyder at han skal overtage Hülkenberg's plads som teamkollega til Rubens Barrichello i 2011, men det er endnu ikke blevet bekræftet fra teamets side.

De samme kilder oplyser at PDVSA der er Pastor Maldonado's hovedsponsor skulle have betalt 15 millioner €uro for hans plads i Williams teamet, og viser det sig at være sandt, vil det jo nok lune lidt i teamets slunkne kasse, efter at de fornyligt selv har mistet fire af deres egne store sponsorere: RBS, Philips, AirAsia og McGregor.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Adrian Sutil
  • Nicolas Hülkenberg
  • Pastor Maldonado
  • Williams F1 Team

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk