Danish Endurance Championship   05/10/10

Pokaler til Sally Racing
DEC - Danish Endurance ChampionshipDenne weekends 'Finaleløb' på Padborg Park blev en god afslutning på Sally Racing's danske motorsportssæson, teamet deltog i to forskellige klasser og begge steder blev det til topresultater.
I Danish Endurance Championship stillede Lars Højris Nielsen og Kennie Frydkjær Jensen op med en af Sally Racing's Renault Sport Clio III biler, og i Special Saloon Car mesterskabet var det Niels Høiby der var på banen i Volvo S60 Challenge raceren.


(Foto: Motorsporten.dk)

Yderligere deltog teamchef Jesper Sally Pedersen samt Martin Sally Pedersen i træning og tidtagning i Danish Endurance Championship med yderligere en Clio III, som test forud for næste weekends 12-timers løb på Hungaroring i Ungarn.

Der var tilmeldt 26 biler til Danish Endurance Championship løbet, som strakte sig over fire timer, blandt dem placerede Lars Højris og Kennie Frydkjær Jensen sig på 13. pladsen i den første af de kombinerede træninger og tidtagninger, mens Sally'erne tog sig af 19. pladsen.

I den anden træning og tidtagning kørte Jesper og Martin deres Clio ind på 16. pladsen, mens Lars og Kennie tog sig af 21. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det fire timer lange løb lørdag eftermiddag udviklede sig fint for Lars og Kennie, de arbejdede sig støt og roligt op i feltet, og sluttede løbet på en generel 7. plads kun 10 omgange bag den vindende Porsche 997 GT3 racer.
Denne 7. plads var samtidig 2. pladsen i den klasse hvor deres Clio III racer passer ind, så de kunne slutte weekenden af med en tur på podiet.


Kennie Frydkjær Jensen (tv) og Lars Højris Nielsen - to glade Sally Racing kørere på podiet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet er nu på vej mod Ungarn, hvor de den kommende weekend stiller op i 12-timers løbet med den ene af Clio III racerne.

I Special Saloon Car klassen var Niels Høiby ene om at forsvare Sally Racing's farver med Volvo S60 Challenge raceren, en bil der passer ind i den næststørste klasse - Gruppe 3.
Niels kørte 4. hurtigste tid i den første tidtagning, en bedrift han gentog i den anden tidtagning.


(Foto: Motorsporten.dk)

Klassen kørte denne weekend tre løb, og i det første af dem, der strakte sig over 10 minutter samt en omgang på Padborg Park, kørte Niels over målstregen som nummer 5 i sin gruppe.

Andet løb strakte sig over 20 minutter plus en omgang, og her gik det endnu bedre for Niels, han kørte sig op på en generel 6. plads, samt en 3. plads i gruppen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Tredje løb var det længste, 30 minutter og en omgang, hvilke kom til at betyde at kørerne tilbagelagde over 20 omgange.
Niels startede løbet på 6. pladsen, men måtte undervejs afgive en enkelt placering med det resultat at han kom i mål på 7. pladsen generelt, samt på 3. pladsen i gruppe 3.

Pointscoren denne weekend var nok til at Niels Høiby kunne fastholde sin 2. plads i Special Saloon Car mesterskabet i Gruppe 3 (SS3).


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Lars Højris Nielsen
  • Martin Sally Pedersen
  • Sally Racing
  • Padborg Park
  • 02/10/10 - Padborg Park - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde