Danish Endurance Championship   10/09/10

Sally Racing på banen igen
DEC - Danish Endurance ChampionshipFor anden weekend i træk stiller Sally Racing til start på Jyllands-Ringen ved Silkeborg.
Sidste weekend gjaldt det Special Saloon Car klassen med Niels Høiby i Volvo S60 raceren, men Volvo'en får en pause denne weekend, hvor teamet istedet er repræsenteret i Danish Endurance Championship, samt i den historiske klasse for standardbiler op til 1971 og i den lidt nyere Youngtimer klasse - klassen for biler der ikke er 'rigtigt' historiske endnu!

I Danish Endurance Championship stiller Sally Racing til start med den ene af deres Renault Sport Clio III racere, den skal køres af Kennie Frydkjær Jensen, Peter Obel og Martin Sally Pedersen.
De tre kørere er sammen med teamet meget tændte på at revanchere sig i forhold til det tidligere Danish Endurance Championship løb på Padborg Park sidst i august, hvor tekniske problemer forhindrede dem i at komme til start.


Sally Racing's Clio III racer skal igen køres af Kennie Frydkjær Jensen, Peter Obel og Martin Sally Pedersen i 4-timers løbet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Danish Endurance Championship afvikles lørdag den 11. september, hvor de to tidtagninger påbegyndes henholdsvis klokken 09:30 og 11:30.
Løbet der strækker sig over 4 timer sættes i gang klokken 13:50, og der forventes at være præmieoverrækkelse klokken 17:40.

I de to historiske klasser bliver Sally Racing repræsenteret af Keld Graabæk. Han stiller op i Youngtimer klassen med sin BMW M3, og håber på at det bliver lidt mere tørt end det var på Padborg Park!


Keld Graabæk skal endnu en gang ud og lufte sin BMW M3, og derudover skal han også køre i sin Ford Cortina.
(Foto: Motorsporten.dk)

Udover at stille op i BMW'en, stiller Keld Graabæk også op i den historiske klasse for standardbiler op til 1971 med sin Ford Cortina 1600 Mk. II.

Keld Graabæk skal på banen både lørdag og søndag!
Lørdag klokken 10:15 kører Youngtimer klassen deres første fri træning, alle de øvrige kørsler er om søndagen!!!

Søndags planen ser således ud:
10:05 - Historisk '71 - tidtagning 1
11:30 - Youngtimer - tidtagning 2
11:55 - Historisk '71 - tidtagning 2

13:00 - Historisk '71 - race 1 - 10 omgange
13:55 - Youngtimer - race 1 - 10 omgange
15:50 - Historisk '71 - race 2 - 10 omgange
16:40 - Youngtimer - race 2 - 10 omgange

Så der er lagt op til et travlt søndagsprogram for Keld Graabæk og Sally Racing.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Keld Graabæk
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Martin Sally Pedersen
  • Peter Obel
  • Sally Racing
  • Jyllandsringen
  • 11/09/10 - Jyllandsringen - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde