DM Rally   18/06/10

To mandskaber involveret i uheld i rally
To rallybiler kørte af vejen på det samme sted på en af hastighedsprøverne
Ved Rally Sønderjylland Skærbæk, der afvikles fredag og lørdag i det sønderjyske område, indtraf der med kort mellemrum to uheld på det samme sted. Det skete under den fjerde af løbets i alt ti hastighedsprøver, som er vejafsnit, der under løbet er totalt afspærret for øvrig trafik.

På et asfalteret afsnit af hastighedsprøven vest for Genner, hvor deltagerne skulle gennemkøre et hurtigt højresving, skred parret Henrik Larsen, Hårlev, og Klaus Larsen, Odense, af vejen og ramte et træ i vejkanten. Begge personer kunne selv komme ud af den havarerede rallybil.

Umiddelbart herefter skred parret Claus Steensen, Ringsted, og Michele Danielsen, Bramming, i samme sving af vejen og ramte et andet træ, hvilket fik deres rallybil til at kollidere med den i forvejen havarerede rallybil.

Kørslen på hastighedsprøven blev umiddelbart herefter afbrudt, hvorefter lægen – der var placeret ved starten – indenfor kort tid var fremme på uheldsstedet. De fire rallykørere blev herefter bragt til Aabenraa Sygehus til nærmere undersøgelser.

Rally Sønderjylland Skærbæk fortsætter lørdag med seks hastighedsprøve omkring Skærbæk-området.

Motor Sport Sønderjylland

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Skærbæk rallyprøver
  • 18/06/10 - Skærbæk rallyprøver - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk