Special Saloon Car SS3   21/06/10

Claus Christensen suveræn i 'Juniløbet'
- på Jyllands-Ringen
Den hurtige malermester, Claus Christensen fra Århus, viste endnu en gang at han er den mest dominerende kører i Special Saloon Car klassen i øjeblikket.
Ved 'Juniløbet' på Jyllands-Ringen her i weekenden var han igen i en klasse helt for sig selv, og vandt begge klassens to løb suverænt.

I lørdagens første tidtagning var Claus Christensen i sin Porsche 997 GT3 med tiden 1:10,184 over 2½ sekund hurtigere end køreren på 2. pladsen, som ved denne lejlighed var Thomas Mortensen fra den store klasse (SP4) i en Aquila CR1 4,0.


Claus Christensen på vgej mod pole position.
(Foto: Motorsporten.dk)

Claus Christensen der hører hjemme i klasse SS3 med Porsche raceren var hurtigst igen i den anden tidtagning, her lød tiden på 1:10,446, Det var lige knapt 2 sekunder hurtigere end Michael Klostermann på anden pladsen i sin specialbyggede BMW E46 racer.

Med de flotte tidtagninger bag sig kunne Claus Christensen og hele Champion Racing teamet glæde sig over at have pole position til begge søndagens løb.


Det var kun i forbindelse med starterne at konkurrenterne så noget til Claus Christensen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Søndagens første Special Saloon Car løb førte Claus fra start til mål, og hen over de 12 omgange løbet strakte sig over opbyggede han et forspring på lige knapt 17 og 28 sekunder ned til kørerne på 2. og 3. pladserne.
Undervejs i løbet var det da heller ikke overraskende Claus der satte hurtigste omgangstid, en omgangstid der samtidig var ny banerekord, tiden lød på 1:10,103 og den blev sat på 5. omgang.


Claus Christensen var flyvende på Jyllands-Ringen, og satte som prikken over i'et ny banerekord.
(Foto: Motorsporten.dk)

Claus Christensen gentog 'forestillingen' i det andet løb, føring fra start til mål, og en sejr med en margen på lige over 20 sekunder ned til køreren på 2. pladsen.
Endnu en gang satte Claus også løbets hurtigste omgangstid, den lød denne gang på 1:10,216.


Sejrene fejrede Claus Christensen ved at brænde bagdækkene lidt af på Porsche raceren.
(Foto: Motorsporten.dk)

Med sejre i alle de løb der er kørt i år, kommer det næppe bag på nogen at Claus Christensen fører mesterskabet både klasse SS3 samt Special Saloon Car mesterskabet generelt, han har indtil nu scoret 127 point.


Claus Christensen var to gange øverst på podiet ved 'Juniløbet'. Her er det efter løb nummer to, hvor han står sammen med Jørgen Hansen (tv) på 2. pladsen samt Thomas Mortensen (th) på 3. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Der er nu sommerpause i Special Saloon Car mesterskabet indtil den 14. og 15. august, hvor der tages hul på efterårs sæsonens fire løbsweekender i forbindelse med 'Sommerløbet' på Ring Djursland.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Claus Christensen
  • Champion Racing - Claus Christensen
  • Jyllandsringen
  • 20/06/10 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde