Formel 1   11/06/10

Ross Brawn advarer Mercedes
Den tekniske guru Ross Brawn, advarer nu Mercedes om deres kundemotorer. Brawn frygter, at Mercedes’ forpligtelser til deres kundeteams, kan give for mange bolde i luften, og at fabriksteamet dermed ikke får den nødvendige opbakning i kampen om verdensmesterskabet.

Mercedes-Benz købte sidste år Brawn GP teamet af Ross Brawn. Brawn havde selv købt teamet af Honda, mindre end 12 måneder inden Mercedes overtog 2009 feltets stærkeste team.
Dette betød at Mercedes-Benz i 2010, efter 55 år i skyggen, igen var i Formel 1 som fabrikshold.

Og sådan skulle det også gerne fortsætte. I hvert fald hvis man spørger Mercedes’ tekniske guru Ross Brawn. Brawn advarer derfor Mercedes ledelsen, om at være forsigtig med bilfirmaets ressourcer i Formel 1.
Brawn, der har været den strategiske hjerne bag Michael Schumacher’s 88 af 91 Formel 1 sejre, er bange for at Mercedes’ kundeteams tager for meget af fokusset fra fabriksholdet;

”Min holdning er klart og tydeligt, at vi (Mercedes) som konstruktør, skal tænke os godt om hvis vi skal supplere motorer til endnu et kundeteam”, udtalte Brawn kort inden afrejsen til weekendens Formel 1 løb i Montreal.

Der har i det seneste stykke tid floreret rygter, om at Red Bull Racing måske er på vej til at droppe deres Renault motorer, til fordel for Mercedes motorer i 2011.

Red Bull er eftersigende ikke helt tilfredse med deres behandling hos Renault. Teamet mener ikke, at Renault’s motorer i denne sæson har været gode nok. Samtidig frygter Red Bull, at Renault ikke giver dem den samme status som Renault giver dets eget fabrikshold.
Renault motoren menes at være et af de få svage punkter ved dette års Red Bull RB6 racer. Derfor har Red Bull’s teammanager Christian Horner været ude med riven i flere medier, for at presse Renault til at levere bedre motorer til VM førende Red Bull.


Mercedes skal koncentrere sig om sit fabrikshold, hvis det vil øverst på podiet i Formel 1. Det mener teamets tekniske chef Ross Brawn.
(Foto: mercedes-gp)

Ifølge Ross Brawn, kan Christian Horner og Red Bull godt kigge sig om efter en ny motor et andet sted, Brawn mener ikke at Mercedes skal levere flere kundemotorer;

”Det er ikke Mercedes-Benz’ ansvar at levere motorer til flere kundeteams. Vi skal altid sørge for at der er et kundemotormarked for et firma som Cosworth, men det er ikke vores ansvar at levere alle motorer til feltets kundeteams”, siger Brawn, der sammen med Mercedes igen i år, må se sig slået af et af deres egne kundeteam.

I 2009 brugte Brawn GP Mercedes motorer, da det vandt (og dermed slog det daværende Mercedes fabriksteam McLaren) verdensmesterskabet for kørere- og konstruktører.
I år er Ross Brawn chef for Mercedes’ fabrikshold, et hold der ironisk nok - indtil videre - må se sig slået af McLaren, der efter Mercedes-Benz' beslutning om at vende tilbage til Formel 1 som fabrikshold, i år får deres motorer udleveret på samme vilkår som Force India.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Mercedes GP
  • Gilles Villeneuve
  • 13/06/10 - Gilles Villeneuve - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk