Le Mans   02/06/10

18 officials fra Motor Sport Sønderjylland til Le Mans
Le MansTom Kristensen har inviteret de frivillige til at møde ham inden starten
Tom Kristensen, Jan Magnussen og de andre hjemlige kørere bliver ikke de eneste danskere, der skal i aktion, når årets største motorløb i Europa køres i midten af juni på Le Mans-banen sydvest for Paris. Motor Sport Sønderjylland er nemlig også stærkt repræsenteret ved det traditionsrige løb, hvor 165 af verdens bedste racerkørere kæmper om at tilbagelægge den længste distance i de 24 timer, løbet varer.

”Siden 2007 har vi været en gruppe af officials fra Padborg Park på Le Mans-banen, hvor vi sammen med kolleger fra andre lande er med til at bemande en af de mange flagposter, der findes på banens langside,” fortæller Jan Sølbek Jepsen. Han er Motor Sport Sønderjyllands kontaktmand til de franske arrangører.


En gruppe officials fra Motor Sport Sønderjylland drager også til Le Mans for at være aktive i årets største løb.
(Foto: Morten Alstrup)

I år er der 18 mand, der drager af sted til Frankrig for at være flagofficial. Deres arbejde består i med flagsignaler at advare kørerne om eventuelle farer og pludselig opståede situationer på banen. De begynder at arbejde onsdag og torsdag, hvor der køres træning og tidtagning, og så er de ellers i gang fra klokken 9.00 lørdag morgen, hvor opvarmningen starter, og frem til at søndag klokken 15.00, hvor vinderen kan kåres.

”Der er mange officials, der arbejder på Le Mans, og de kommer ikke bare fra Frankrig, men alle steder fra, og de gør er et fantastisk arbejde,” siger Tom Kristensen. ”De er meget professionelle og forsøger at forstyrre løbets gang mindst muligt. Alle kørerne på Le Mans sætter virkelig pris på det arbejde, de mange officials gør. Jeg håber, at de danske officials vil komme forbi og møde mig i paddocken, for jeg vil meget gerne møde dem.”

”Klubbens mange officials glæder os virkelig meget til at møde Mr. Le Mans personligt i år til løbet,” slutter Jan Sølbæk Jepsen.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Le Mans
  • 12/06/10 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk