IndyCar Series    31/05/10

Indy 500 - resultat
Det 94. Indy 500 blev kørt i aftes dansk tid. Og det blev et yderst spændende løb - i hvert fald hen mod slutningen. Her gjorde flere gul flagsperioder det til en spændende affære om taktikken. Det kostede sandsynligvis et par kørere sejren, da de blev nødt til at lave et splash and dash for i det hele taget at kunne fuldføre. Det hele sluttede med endnu en skotsk sejr på "The Old Brickyard."

Der var næsten som vanligt dramatik fra start til slut da det 94. Indy 500 løb blev kørt i aftes dansk tid. Det blev endnu en stor succes for Dario Franchitti der dermed vandt løbet for anden gang. Første gang var i 2007. Dario Franchitti startede løbet fra tredjepladsen via kvalifikationen. Der gik dog ikke længe inden han var i front. Og bortset fra en enkelt duel med Will Power, kørte han alene i spidsen af feltet uden de store problemer.

For Chip Ganassi teamet, som Dario Franchitti kører for, var det endnu en triumf. Det var fjerde gang at hans team vandt Indy 500, og med en NASCAR sejr i Daytona 500 løbet for 3 måneder siden, ligner det en kæmpesucces for Chip Ganassi teamet i denne sæson. Det er første gang at en teamejer formår at vinde begge de to helt store løb i USA i samme sæson.

Efter Dario Franchitti kørte Dan Wheldon - også en tidligere vinder af Indy 500 - sig ind på andenpladsen og med Marco Andretti på tredjepladsen. Dermed fik Andretti dynastiet endnu en succesoplevelse i det amerikanske. Bedste kvindelige kører var vel ikke overraskende Danica Patrick der takket være en fornuftig pitstop strategi sluttede løbet på sjettepladsen. Faktisk sluttede hun løbet på femtepladsen, men grundet teamkollega Marco Andrettis fremrykning i det reviderede resultat, kostede det en placering.

Resultatet er dog et revideret resultat da løbet oprindeligt sluttede med Alex Lloyd på tredjepladsen. Men løbsledelsen blev gjort opmærksom på at netop Alex Lloyd havde overhalet Marco Andretti under en gulflags periode

Et kvarter før løbet sluttede så det ellers ikke ud til at Dario Franchitti umiddelbart ville vinde. Han var da placeret på femtepladsen efter et pitstop i forbindelse med en gulflags periode. Han fik dog ret hurtigt erobret fjerdepladsen, og da de værste konkurrenter samtidigt måtte i pit for deres sidste og absolut nødvendige brændstofpåfyldning, kunne Dario Franchitti under løbets sidste gulflags periode cruise over målstregen som vinder.

Resultatet af Indy 500:
Pos  # Kører Team  Omg
1.  10  Dario Franchitti  Chip Ganassi Racing  200 
2.  Dan Wheldon  Panther Racing  200 
3.  26  Marco Andretti  Andretti Autosport  200 
4.  19  Alex Lloyd  Dale Coyne Racing  200 
5.  Scott Dixon  Chip Ganassi Racing  200 
6.  Danica Patrick  Andretti Autosport  200 
7.  22  Justin Wilson  Dreyer & Reinbold Racing  200 
8.  12  Will Power  Team Penske  200 
9.  Helio Castroneves  Team Penske  200 
10.  77  Alex Tagliani  FAZZT Race Team  200 
11.  11  Tony Kanaan  Andretti Autosport  200 
12.  30  Graham Rahal  Rahal Letterman Racing  200 
13.  34  Mario Romancini*  Conquest Racing  200 
14.  78  Simona De Silvestro*  Stargate/HVM Racing  200 
15.  23  Tomas Scheckter  Dreyer & Reinbold Racing  199 
16.  99  Townsend Bell  CGR/Sam Schmidt Motorsports  199 
17.  20  Ed Carpenter  Panther/Vision Racing  199 
18.  37  Ryan Hunter-Reay  Andretti Autosport  198 
19.  24  Mike Conway  Dreyer & Reinbold Racing  198 
20.  Takuma Sato*  KV Racing Technology  198 
21.  25  Ana Beatriz*  Dreyer & Reinbold Racing  196 
22.  36  Bertrand Baguette*  Conquest Racing  183 
23.  29  Sebastian Saavedra*  Bryan Herta Autosport  159 
24.  Ryan Briscoe  Team Penske  147 
25.  67  Sarah Fisher  Sarah Fisher Racing  125 
26.  14  Vitor Meira  A.J. Foyt Racing  105 
27.  06  Hideki Mutoh  Newman/Haas Racing  76 
28.  Raphael Matos  de Ferran Dragon Racing  72 
29.  43  John Andretti  R.Petty/Andretti Autosport  62 
30.  32  Mario Moraes  KV Racing Technology  17 
31.  33  Bruno Junqueira  FAZZT Race Team 
32.  21  Davey Hamilton  de Ferran Dragon Racing 

* = rookie

Næste løb i IndyCar serien er allerede på lørdag i Texas.

Dons


Læs mere om:
  • Dan Wheldon
  • Dario Franchitti
  • Marco Andretti
  • Andretti Autosport
  • Chip Ganassi Racing
  • Panther Racing
  • Indianapolis Motor Speedway
  • 30/05/10 - Indianapolis Motor Speedway - IndyCar Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde