Formel 1   06/05/10

Mercedes F-duct forsinket
Mercedes i er lighed med de fleste andre teams i fuld gang med at udvikle F-duct systemet. F-duct systemet gør at man kan opnå højere tophastighed på langsiderne end uden systemet. Mercedes er dog ikke helt tilfreds med den udvikling man arbejder på - endnu. Så umiddelbart vil Mercedes anvende den måske lidt primitive løsning som man har anvendt hidtil også i det spanske Grand Prix.

Et sted hvor stort set alle Formel 1 teams i øjeblikket fokuserer deres udvikling, er F-duct systemet. Men da bilerne i princippet ikke er ens, må systemet nødvendigvis tilpasses de enkelte teams biler. Tilsyneladende driller det mere hos nogen end hos andre. Det er sandsynligvis også tilfældet hos Mercedes Grand Prix, hvor den udgave af systemet man i øjeblikket arbejder på bliver forsinket. Virkningsgraden er tilsyneladende ikke stor nok.

Det får Mercedes GP til at udsætte debutten af den nye udgave til foreløbig det tyrkiske Formel 1 Grand Prix. I stedet vil man anvende det midlertidige og måske lidt forenklede udgave af F-duct man har anvendt hidtil i det spanske Grand Prix og måske også i Monacos Grand Prix. Det er dog tvivlsomt endnu om man overhovedet vil bruge F-duct i Monaco. Her er der stort set ingen gevinst ved at anvende systemet.

Dons


Læs mere om:
  • Mercedes GP
  • Circuit de Catalunya
  • 09/05/10 - Circuit de Catalunya - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde