Rally Sprint   01/05/10

Jens-Ole og Seidler klar til Lille Mats
Søndag går det løs i Hässleholm i Sverige
Så er Peugeot teamet klar til kamp igen, denne gang går turen til det traditionsrige Lille Mats rallysprint i Hässleholm.

Finjustering af 308’eren siden sidst
Siden rallysprintet i Frederikssund for en måned siden har teamet foretaget et par ændringer på bilen, undervognen var simpelthen for hård sidste gang og vi følte ikke rigtigt at vi havde ”fat” i underlaget, derfor har vi lavet et par ændringer som skal testes af på søndag.

Teamchefen skal prøve bilen for første gang
Denne gang skal Jens-Ole og Seidler deles om bilen, Jens-Ole har kun prøvet bilen en kort tur på landevejen, så det bliver spændende at se om setup’et også passer til ham.

De Svenske Peugeot forhandlere er inviteret til Rally sprint
Til søndagens arrangement har vi inviteret de Svenske Peugeot forhandlere til at komme ud at se de Nordiske teams kæmpe mod hinanden, Lille Mats rallysprint er efterhånden ved at være noget af et tilløbsstykke, 130 biler stiller til start, så der bliver noget at kigge på. Der er flere fra den Danske elite til start, et godt bud på en generelsejr kunne være Christian Jensen eller Karl Åge Jensen, begge i Peugeot 207 Super 2000.

Christian og Karl Åge bruger dette rallysprint som test inden det går løs i DM sammenhæng i Kjellerup den 14.-15. maj.

Peugeot Forhandler Forening


Læs mere om:
  • Christian Jensen
  • Jens-Ole Kristiansen
  • Karl-Åge Jensen
  • Kjeld Seidler
  • Peugeot Sport Dealer Team

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk