Formula Renault 2.0 NEC   24/04/10

Nu ved jeg hvor grænsen ligger i det sving!
Efter at have kørt den andenhurtigste tid i de forudgående testkørsler på den Tjekkiske Brno bane, så vidste Mikkel Mac godt at den position ville ændre sig da det stærkere Eurocup felt ville deltage.

Dog er det imponerende at en ung Formel Renault 2.0 NEC debutant fra Danmark kan gøre sig gældende i top 5, ikke mindst når Eurocup kørerne kommer på besøg, det taler sit eget tydelige sprog. Men helt nem har dagen dog ikke været, et spin var en del af forklaringen.


(Foto: Peter van Egmond)

”Jeg pressede bilen lidt for meget, ” lyder det fra Mikkel i Tjekkiet. ”Jeg ville se hvor grænsen lå, men det viste sig at jeg pressede bilen så meget at jeg mistede tid i bilen. Nu ved jeg så, hvor grænsen ligger i det sving! Så den resterende tid må findes i mig, og jeg tror at jeg har den på plads nu.”

”Det værste er dog, at jeg beskadigede et sæt dæk. Men sådan går det, når man skal afsøge grænserne i en ny racerbil! Uden at presse bilen, så ved man ikke hvad den indeholder.”

Men trods de ændrede odds for den 17 årige formelkører, så endte dagens to frie træninger med en femteplads i det 29 kører store felt. Mange kørere i dette felt er kørere fra det uofficielle Europamesterskab kaldet Eurocup, som kører med større budgetter og er langt mere erfarne.

”Jeg havde et spin, og da jeg spandt bilen var jeg 4 tiendedele bedre end min egen bedste tid. Da jeg så fik rettet bilen op og kom tilbage på banen, så var jeg 7 tiendedele efter den hurtigste. Men det var stadig femtehurtigst, i et felt af ikke mindre end 29 biler.”

”Så når man ser på at de fleste er væsentligt mere erfarne end jeg, der kun har kørt en enkelt afdeling i bilen. Så kan man vist kun være godt tilfreds, ” griner den unge kører fra Nykøbing Falster.”

Lørdag køres den sidste træning, før den altafgørende kvalifikation til søndagens to løb finder sted.

Aslak Vind


Læs mere om:
  • Brno
  • 25/04/10 - Brno - Formula Renault 2.0 NEC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde