Rally   26/03/10

PG Rallysport klar til sæson 2010
PG Rallysport er nu klar til at tage hul på sæsonen 2010. Teamet fra Kalundborg deltog i weekenden i BMC Rallytest. Bramming Motor Club havde arrangeret et fint lille test løb, og den mulighed skulle teamet ikke gå glip af.
Chauffør Martin Pedersen lagde ud med at få banket rusten af, efter den alt for lange vinter pause.
Sidste gang teamet deltog et rally, var tilbage i november til 5. afdeling af DM.

Som dagen skred frem blev mange forskellige opsætninger af Suzukien afprøvet, og tempoet blev stille skruet i vejret. Hele dagen foregik i et lidt lavere tempo end normalt, da det blot var et test løb. Farten er der ingen tvivl om at teamet har, så ingen grund til at ligge på grænsen denne dag. 45 kilometer træning blev det til.

Teamets Suzuki Swift kørte hele dagen uden nogen form for problemer, så stor cadeau til mekanikerne i PG Rallysport for deres store indsats i løbet af vinteren.


(Foto: Racefoto.dk)

Første rally i sæsonen 2010 bliver den 10. april til Nordborg rally, som også er første afdeling af DASU mini rally serie som består af 4 afdelinger. Dette er et super lille rally med gode snoede hastighedsprøver.

PG Rallysport har pt. i tankerne at deltage i to mesterskabs serier i år, DM serien og DASU mini rally serie.

En del samarbejdspartnere er på plads, men søgningen efter flere fortsætter. Men i disse tider er teamet meget taknemmelige for de nye og gamle partnere.

PG Rallysport


Læs mere om:
  • Martin Pedersen
  • PG Rallysport

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk