Formel 1   13/02/10

Lotus er tilbage
Yderligere et af de nye teams kunne præsentere deres farver, og Lotus Racing er klar til Formel 1 2010. Teamet præsenterede fredag aften deres nye racer i London. Det giver comeback til den legendariske grønne farve efter at det malaysiske team har fået lov til at benytte farverne og navnet.

Dermed bliver det til et comeback for Lotus, omend det mere er navnet der vender tilbage end det er selve Lotus-fabrikken der er vendt tilbage. Farverne er dog genkendelige på den nye racer, kaldet T127. Teamet ejes af Tony Fernandes, en rig malaysisk forretningsmand.

Hvis teamet skal leve op til navnet, er der lidt af en legende at føre videre. Lotus var sidst med i 1994 hvor teamet på det tidspunkt var faldet helt igennem feltet og hørte til i den absolutte bund. Det nye team får også sine problemer med at være med fremme, men i det mindste har de fået en racer klar.

Nu venter så det hårde testarbejde, og i næste uges test på Jerez vil de være med. Så bliver det interessant at se dem hvordan de klarer det i den direkte duel med Virgin Racing, der også har deres at slås med i at have bygget en ny racer fra bunden. På kørersiden er teamet dog dækket rigtig godt ind med Jarno Trulli og Heikki Kovalainen i de to biler.


(Foto: Lotus Racing)

Benji


Læs mere om:
  • Heikki Kovalainen
  • Jarno Trulli
  • Lotus Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk