Formel 1   30/01/10

Campos Meta teamet under alvorligt pres
Campos Meta teamet har tilsyneladende fået kniven for struben. Teamets økonomi er rygtet til at være mere end almindelig dårligt. Faktisk så slemt at rygterne taler om at FIA vil inddrage licensen. Om det sker vil sandsynligvis blive diskuteret på mandag hvor F1 kommisionen samles. Modsat rettet så rygtes der kørere på vej til teamet. Blandt andet er en kvindelig kører sat i forbindelse med teamet.

Rygterne kører stærkt når talen falder på Campos Meta teamet som er et af de nye teams der har fået adgang til deltagelse i Formel 1. Først og fremmest er teamets økonomi genstand for megen omtale. Campos teamet har tidligere måttet sælge andele til Meta investeringsgruppen, endda så mange andele at teamet har skiftet navn til Campos Meta.

Hvor meget det har hjulpet på økonomien er ikke mulig at gennemskue, men i hvert fald er det så godt som sikkert at teamet tilsyneladende stadig mangler penge. Blandt er A1GP seriens præsident, Tony Teixeira, også sat i forbindelse med teamet. Det er udefra betragtet måske ikke nogen særlig god løsning idet at A1GP serien har måttet aflyse en del af deres løb i den igangværende sæson for deres vedkommende. Tony Teixeira har tilsyneladende haft den ide at en af A1GP seriens topkørere, Adam Carroll, skulle placeres i det ledige sæde hos teamet.

Alt dette er ikke afgjort, og ifølge tyske Auto, Motor und Sport, så vil F1 kommisionen se nærmere på teamets økonomi ved et møde på mandag.

Men ude i kulissen står der tilsyneladende flere kørere, der gerne vil have et sæde. Blandt andet så er en kvindelig kører nævnt. Maria de Villota er navnet, og for de som husker tilbage, er de Villota navnet ikke helt ukendt i Formel 1 sammenhænge. Hendes far, Emilio de Villota, kørte i en kort periode i Formel 1. Maria de Villota har kørt i flere touringcar mesterskaber og kørte i 2009 i Superleague Formula som en af Kasper Andersens konkurrenter. Usikkerheden omkring teamet må siges at præge billedet i øjeblikket.

Dons


Læs mere om:
  • María De Villota
  • Hispania Racing
  • Campos uden test

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde