FIA GT1   19/01/10

Nu vil Nissan være med
Nissans Motorssports International (NISMO) har nu bekræftet at man har lavet aftaler med to teams som skal deltage i FIA GT1 verdensmesterskabs serien, hvor man, for første gang vil indsætte Nissan R35 GT-R biler i hele 2010.
Det bliver så også første gang at man kommer til at se R35 GT-R bilerne på europæiske baner.

R35 GT-R vil blive indsat af Sumo Power GT teamet, fra England, samt Swiss Racing Team som man nok kan gætte kommer fra Schweiz.
Hvert team vil indsætte 2 biler som alle vil få fabriksstøtte fra NISMO. Hvem der skal kører bilerne vil først blive bekræftet senere.


(Foto: NISMO / Nissan Motorsports International)

R35 GT-R bilerne vil ikke have 4 hjulstræk, som i gadeversionen, men baghjulstræk. Bilerne vil heller ikke køre med den motor der kendes fra den almindelige GT-R. bilerne vil være udstyret med en V8 maskine på 5,6 liter med motorkode VK56DE. Motoren yder 600 HK og 650 Nm som overføres til baghjulene via en 6 trins gearkasse fra Ricardo.


(Foto: NISMO / Nissan Motorsports International)

Nissans deltagelse i FIA GT1 serien har været i støbeskeen i et stykke tid. Sidste år testede man R35 GT-R bilen i nogle udvalgte løb, men nu ser det ud til at at man er klar til kamp.

Selch


Læs mere om:
  • Sumo Motorsport
  • Swiss Racing Team

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk