LMI Cup   12/12/09

Audi satser på nyt sportscar mesterskab
Tidligere på ugen præsenterede Automobile Club de l'Ouest (ACO) det nye 'Le Mans Intercontinental Cup' mesterskab, og et af de første teams der meldte sig på banen som deltager var Audi.
Audi vil stille til start i såvel 'Le Mans Intercontinental Cup' mesterskabet og 24-timers løbet på Le Mans med en opdateret udgave af årets nye racer R15 TDI modellen, den nye racer kaldes i øjeblikket 'R1 plus'.

I følge de planer som Audi teamet har lagt frem på nuværende tidspunkt, stiller de op med to biler i 'Le Mans Intercontinental Cup', der tæller løb i både Europa, Asien og Amerika.
Bilerne skal drives af Audi Sport Team Joest.

Til 24-timers løbet på Le Mans har Audi valgt at indsætte tre biler i 2010, og de samme tre biler skal også deltage i 1000 kilometers løbet på Spa-Francorchamps banen i Belgien, som en fortræning til Le Mans.

Kørerbesætningerne til Audis LMP1 sportscar indsats i 2010 er endnu ikke blevet offentliggjort, men mon ikke en af grundene til at Tom Kristensen stoppede i DTM serien, kunne vare at han udover 24-timers løbet på Le Mans også skal deltage i det nye 'Le Mans Intercontinental Cup' mesterskab.
Det kan man da som dansker kun håbe på!


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • Audi Sport Team Joest
  • 02/10/10 - Road Atlanta - ALMS
  • 12/06/10 - Le Mans - Le Mans
  • 12/09/10 - Silverstone - Le Mans Series
  • ACO lancerer nyt sportscar mesterskab

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde