FIA Formel 2   11/12/09

Jokinen tester Formel 2 igen i dag
For anden gang inden for to uger skal Johan Jokinen teste i en Formel 2 racer, første gang var på Valencia banen i syd Spanien, hvor den unge dansker kørte tider der var hurtigere end den eksisterende banerekord for Formel 2 klassen.
Denne gang skal der testes på Portimão banen i Portugal, hvor Jokinen skal på banen sammen med 21 andre kørere, dels kørere der har deltaget i serien i år, og dels kørere der håber på en plads i 2010.


Johan Jokinen er klar til endnu en testrunde i Formel 2 raceren.
(Foto: F2 Media)

Deltagerlisten til Portimão testen den 11. og 12. december tæller mange kørere med stor formel erfaring, samt ikke mindst et par af denne sæsons mestre.
Først og fremmest Formel 2 mesteren fra denne sæson Andy Soucek, derudover kommer Dean Smith der er regerende Formel Renault 2000 mester i England, samt Nico Müller der har en tilsvarende titel med sig fra Schweiz.

Andy Soucek har i forbindelse med denne test en særlig opgave, han skal teste med den nye Williams JPH1 racer som skal benyttes i 2010 sæsonen.

Yderligere et par kørere som der nok vil blive lagt ekstra mærke til ved denne test er hollænderen Renger van der Zande der i denne sæson har klaret sig flot i både 'British Formula 3 International Series' samt A1 Grand Prix serien og Grand Prix 2 Asia serien.
Renger van der Zande skal teste sammen med Hitech Racing.


Renger van der Zande bliver den ene af de kørere der skal teste for Hitech Racing.
(Foto: F2 Media)

Amerikaneren Jonathan Summerton der ser Formula 2 klassen som et godt springbræt i sin vej til at blive Amerika's næste Formel 1 kører, er også en af de kørere der vil blive holdt lidt ekstra øje med, da han er den første amerikaner der prøver kræfter med den nye Formula 2 serie.
21 årige Jonathan Summerton ankommer til testen med erfaring fra blandt andet: Formula 3 Euro Series, A1 Grand Prix, Formula Atlantic Championship samt Indy Lights.


Jonathan Summerton på vej til sin første Formel 2 test.
(Foto: F2 Media)

Deltagerliste:
Kører 2009 klasse
1 Dean Smith Formula Renault UK (Champion)
2 Duncan Tappy Superleague Formula
3 Jonathan Summerton Formula Atlantic kun 12. december
4 Renger van der Zande British F3 kun 12. december
5 Andy Soucek Formula Two (Champion)
6 Kazim Vasiliauskas Formula Two kun 11. december
7 Mihai Marinescu Formula Renault 3.5 kun 12. december
8 Ricardo Teixeira GP2
9 Kelvin Snoeks International Formula Master kun 11. december
10 Nico Müller Swiss Formula Renault 2.0 (Champion) kun 11. december
11 Alex Brundle Formula Two
12 Benjamin Bailly Formula 3 Euro Series
13 Ivan Samarin Formula 3 Russia
14 Tristan Vautier Formula Palmer Audi + Formula Two kun 12. december
15 Benjamin Lariche Formula Renault 2.0 WEC
16 Jolyon Palmer Formula Two
17 Jack Clarke Formula Two
18 Ramón Piñeiro Formula BMW Europe
19 José Alonso Liste Formula Palmer Audi kun 11. december
20 Paul Rees Formula Palmer Audi kun 11. december
21 Kevin Mirocha Formula 3 Euro Series kun 12. december
22 Johan Jokinen Formula 3 Euro Series


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Andy Soucek
  • Dean Smith
  • Johan Jokinen
  • Jonathan Summerton
  • Nico Müller
  • Renger van der Zande
  • Portimão

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde