Formel 1   27/11/09

Sutil og Liuzzi fortsætter
Force India har 2010 holdet klar
Der kommer ingen nye ansigter til hos Force India i 2010. Teamet fortsætter med den konstellation som sluttede 2009-sæsonen af. Det bliver tyskeren Adrian Sutil og italieneren Vitantonio Liuzzi der får en ny sæson.

For Sutil bliver det fjerde sæson i Formel 1, ligesom der nu igen er blevet plads til Liuzzi siden 2007. Teamet satser på at få kørere der kan fortsætte den konstante udvikling. Teamet var i 2009 lidt af en højdespringer, særligt med stærke præstationer på Spa-Francorchamps og Monza - til dels på grund af en stærk Mercedes-motor. Udviklingen skal fortsætte i 2010 hvor flere nye teams kommer til at udgøre bunden af Formel 1.

Adrian Sutil sætter da også nogle klare mål. "Næste sæson vil jeg gerne være i pointene mere regulært, og måske også være med i kampen om podieplaceringer, og teamet har præcis det samme mål," siger den tyske kører der efterhånden er blevet fast mand i teamet.

Efter i to år at have været reservekører, er Vitantonio Liuzzi igen blevet Grand Prix kører. "Det har altid været mit mål at komme tilbage i 2010 og endelig har jeg opnået det. Jeg føler at de fem løb som jeg kørte i 2009 var lidt af en opvarming," siger den italienske kører.


Efter to år på reservebænken er Liuzzi nu tilbage på banen
(Foto: Force India)

Teamet tester i næste uge et par unge kørere på Jerez - de to kørere bliver evaluereret med tanke på en rolle som test- og reservekører for teamet.

Dermed er mere end halvdelen af sæderne blevet besat for 2010. Du kan her se hvem der kører hvor i 2010.

Benji


Læs mere om:
  • Adrian Sutil
  • Vitantonio Liuzzi
  • Force India

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk