Formel 1   21/11/09

Mangler Renault penge?
Der svirrer mange rygter omkring Renaults Formel 1 team i disse dage. Kan og vil de forsætte i motorsportens kongeklasse i den kommende sæson? Selv har de meldt ud at en bestemmelse vil blive taget i slutningen af denne måned eller i første halvdel af december. Forlydender er der nok af. Flere medier menes at vide at for at køre videre, skal teamet bruge minimum € 30 millioner. Hvordan de skal skaffes, er der også flere bud på.

Forsætter Renault i Formel 1 i 2010? Det er et spørgsmål der efterhånden har hængt i luften et godt stykke tid. Man kan sige at tilsyneladende gør de i og med at der er lavet en kontrak med Robert Kubica. Men indeholder den kontrakt klausuler såfremt teamet lukker og slukker?

Ifølge flere medier kan en mulighed være at sælge andele af teamet. En andel der flere steder bliver nævnt som værende i størrelsesordenen 40 %. Om det så svarer til de førnævnte € 30 millioner skal være usagt her.

Angiveligt skulle flere investorer have forhandlet med Renault, men der er tilsyneladende intet kommet ud af disse indledende forhandlinger. En af disse investorer er på rygteplan et russisk foretagende som er klar til at skyde en vis mængde penge i teamet. Formålet er blandt andet at få GP2 køreren Vitaly Petrov i et Formel 1 sæde. Flere knytter denne forbindelse da Timo Glock har været i søgelyset hos Renault men som nu har skrevet kontrakt med Manor Grand Prix.

Hvis Renault helt lukker butikken står Red Bull Racing med lidt af et skrækscenarie. Red Bull Racing designeren Adrian Newey har med stor sandsynlighed tegnet Red Bull Racings nye 2010 racer på basis af Renault motoren.

Dons


Læs mere om:
  • Renault F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde