Formel 1   18/11/09

Hamilton: 'Vi kan blive de bedste i 2010'
Lewis Hamilton får noget mere modstand og en endnu mere erfaren kører ind i teamet fra 2010. Med ansættelsen af Jenson Button fra 2010 og frem, har McLaren en god base for at komme tilbage og tage VM-titlen. Hamilton glæder sig og ser frem til sin nye holdkammrat.

"Det er fantastisk nyt at Jenson har besluttet sig for at komme til McLaren - og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham og vores ingeniører for at sikre at vi starter 2010-sæsonen med en racer som er konkurrencedygtig nok til at vinde VM-titlen," siger Lewis Hamilton der i 2010 er gået 'et nummer ned' og skal køre med racer nummer 2. Samtidig siger han farvel til Heikki Kovalainen der ikke formåede at presse den hurtige brite. "Han er en god ven og en af de flinkeste personer jeg nogen sinde har mødt," er hans kommentar om sin nu tidligere holdkammerat.

"Jeg kender allerede Jenson og vi har det godt sammen. Vi vil begge gerne have at vores team får succes. Selvom vi vil presse hinanden håddt, er jeg sikker på at vi meget hurtigt kan etablere et godt arbejdsforhold. Han er en utrolig kører: meget kontrolleret og glidende, og han har en meget dyb viden og erfaring. Jeg tror vi kan komplementere hinanden meget godt og vores samarbejde vil gøre teamet stærkere," er hans vurdering. Samtidig glæder han sig meget over at de begge som britiske kørere i et britisk team kan få meget stor opbakning.

Når testsæsonen starter op i 2010 bliver det meget spændende at se om McLaren kan komme til start med en bedre racer end de åbnede op med i Melbourne i år. Sidst på 2009-sæsonen blev de meget stærke, men hvis de skal kæmpe med om VM-titlen skal raceren være hurtigere fra starten af sæsonen.

Benji


Læs mere om:
  • Jenson Button
  • Lewis Hamilton
  • McLaren Formula 1
  • Officielt: Jenson Button til McLaren

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk