Mini Rally   13/11/09

Stor tilfredshed i Escobar Racing
Lørdag den 7. november var det som bekendt første gang at Escobar Racing fra Køge skulle prøve kræfter med Deres nye Porsche 911 GT3 RS.
Det forgik på vejene omkring Slagelse hvor 6. afdeling af Danmarksmesterskabet i minirally blev afviklet.
Teamet havde inden løbet kun kørt ganske få kilometer i bilen, så mandskabet var en smule nervøse inden den første prøve i Kelstrup.

Teamet havde besluttet inden start at man ikke vil ud og oversatse og tog det derfor roligt på første hastighedsprøve. Men det stod hurtigt klart at bilen var forholdsvis nem at køre og derefter blev tempoet stille og roligt sat i vejret.

Bilen som teamet selv har givet øgenavnet ”The Beast” levede helt og holdent op til forventningerne, hvilket også kunne mærkes og høres hos de mange rallyfans der havde trodset novemberkulden og trofast stod og heppede på deltagerne.


(Foto: Rallyspeed.dk)

Lars Kragh fortæller:
Bortset fra nogle små justeringer vi skal hjem og arbejde med så kørte bilen helt fantastisk. Det er jo altid rart at stille til start med en ny bil hvor det hele bare fungere. Vi fik lært en masser om bilen i Slagelse og jeg skal især vende mig til, at den trods sin hurtige acceleration og høje tophastighed er nem at bremse ned igen.

Vi havde overhovedet ingen tekniske problemer og det tegner jo godt for fremtiden slutter Lars Kragh. Hele holdet bag Escobar Racing vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de mange mennesker der var forbi servicepladsen med skuldreklap og rosende ord om den nye bil.

Man er i teamet overbevist om at rigtig mange rallyfans har fået en på opleveren denne kolde novemberdag. Sæsonen 2009 er nu vel overstået for Escobar Racing og teamet vil nu bruge vinteren på at foretage nogle justeringer af bilen inden de næste år drager til Tyskland for at deltage i Porsche Road Challenge Cup.

Escobar racing


Læs mere om:
  • Lars Kragh
  • Escobar racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde