Formula Renault 2.0 NEC   12/10/09

Kevin Magnussen blev toer i Nordisk Mesterskab
Kevin Magnussen sluttede, i hans første sæson i et internationalt mesterskab, på en flot andenplads i det samlede Nordiske Mesterskab i Formel Renault 2.0 NEC. Titlen som vicemester i NEC kom i hus efter endnu en flot og solid indsats fra Kevin Magnussen, da sidste afdeling blev afviklet på Spa-Francorchamps banen i Belgien.

I første løb kørte Kevin en flot andenplads i hus, hvilket betød, at han skulle starte som nummer syv til andet løb.

Andet løb blev afviklet i regnvejr, men på den svære og udfordrende bane fik Kevin endnu engang bevist sit talent blandt de mere erfarne konkurrenter.
I de svære betingelser fik Kevin kørt sin Formel Renault fra Team Motopark op gennem feltet og frem til tredjepladsen, hvilket var hans tolvte placering på podiet i år.


(Foto: Jan Kaiser)

Med Kevins andenplads i mesterskabet sikrede han sig en test i en af de hurtige formelbiler, en Formel Renault 3.5 med næsten 500 HK.


(Foto: Jan Kaiser)

Kevin Magnussens sidste løb for sæsonen bliver i Formel Renault Eurocup på den nye Motorland i Spanien i weekenden den 24.-25. oktober.

Slutstillingen i mesterskabet efter 16 løb:
1. Antonio Felix Da Costa 361 p.
2. Kevin Magnussen 278 p.
3. Marco Sørensen 232 p.
4. Adrian Quaife-Hobbs 229 p.
5. Kevin Korjus 201 p.
6. Daniel Aho 198 p.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Motopark Academy
  • Spa-Francorchamps
  • 04/10/09 - Spa-Francorchamps - Formula Renault 2.0 NEC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk