DTC Cup   11/09/09

Jens Møller: Jeg føler mig godt forberedt
I den kommende weekend køres årets næstsidste afdeling af Danish Touringcar Championship. Det sker på Ring Djursland, som for første og eneste gang i år lægger asfalt, bakker og sving til Danmarks hurtigste løbsserie.

”Jeg føler mig virkelig godt forberedt denne her gang,” siger Jens Møller, som atter sidder bag rattet af sin grå Seat Leon fra Team FDM Motorsport.

”Jeg har jo virkelig banen inde i kroppen. For fjorten dage siden deltog jeg i et langdistanceløb på Ring Djursland, hvor jeg nåede at køre to og en halv time, så jeg føler mig helt klar til løbet denne her gang.”


Jens Møller skal forsvare sin føring i privatcuppen.
(Foto: JensMoller.com)

I den seneste måneds tid har Jens Møller ligget i toppen af privatkørernes mesterskab i Danish Touringcar Championship, og denne placering ønsker han at forsvare i weekenden.

”Jeg skulle gerne vinde privatcuppen denne her gang,” slår han fast. ”Målsætningen må være at ligge i top otte og så vinde privatcuppen.”

”Jeg tror helt klart på, at bilen passer godt til Ring Djursland. Det eneste spørgsmålstegn er, om vi kan finde de helt rigtige gearinger, som er mest optimale, men jeg håber, at det lykkes.”

JensMøller.com


Læs mere om:
  • Jens Reno Møller
  • FDM Motorsport
  • Ring Djursland
  • 13/09/09 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk