Rallycross - DM   06/09/09

Frederikshavn-Sæby Autosport har første DM i hus
Frederikshavn-Sæby Autosport har inden de to sidste afdelinger i Rallycross, sikret sig deres første Danske Mesterskab. Den regerende Danske Mester i rallycross kl 2, Rasmus Nielsen fra Aså, har i 2009 vist storform i sin Honda Civic. Rasmus Nielsen har i 2009 vundet samtlige 6 afdelinger, som indtil videre er kørt.
Han har som udgangspunkt et forspring på hele 52 point ned til nummer 2, som pt også er en kører fra Frederikshavn-Sæby Autosport, nemlig Dennis Christensen fra Sindal.

Vi har spurgt Rasmus, hvordan han har det med at vinde DM for andet år i træk.
”Det har jeg det stille og roligt med ” siger en meget beskeden Rasmus Nielsen, så det var ikke med de store armbevægelser. Vi spurgte ligeledes efter planerne for 2010, nu hvor DM har været i hus 2 år i træk. ”Jeg tror jeg vil bruge min energi på at lave min bus, og lade min Honda køre en sæson mere som den er, den starter jo fint hver gang . Jeg har også tænkt på måske at tage et slags sabbat år fra DM, og kun køre lidt i Danmark, og måske prøve et par løb i udlandet, men det kommer helt an på økonomien ” fortæller Rasmus Nielsen.


Rasmus Nielsen i sin Honda Civic.
(Foto: Asmus Westphalen)

Rasmus fortæller ligeledes at interessen for at bygge en bil som kan køre med i EM klassen Division 1A kunne være spændende, men det kræver en del sponsor støtte, dels på grund af rejseudgifter, men også fordi bilen bestemt ikke er gratis at lave.

En anden kører fra Frederikshavn-Sæby Autosport, som er godt på vej mod endnu en DM titel, er den erfarne Troels Daarbak fra Østervrå i sin Volvo S40 Evo i Rallycross kl 3.

Troels har ligesom Rasmus Nielsen ligeledes vist storform og har vundet alle 6 kørte afdelinger indtil nu. Troels har et forspring på 22 point ned til nummer to, så hans DM er ikke i hus endnu, men hvis Troels fortsætter sin gode stil og vinder næste afdeling, som køres på Nysumbanen den 19. og 20. september, er DM titlen også sikret for hans vedkommende. At vinde DM er ikke nyt for Troels. Han vandt nemlig DM i sin Volvo S40 for første gang i 2006 og igen i 2007. Nu er han igen på vej mod en ny DM titel i 2009.


Troels Daarbak i sin Volvo S40 Evo.
(Foto: Asmus Westphalen)

Hvad Troels Daarbak har planer om til sæsonen 2010 er endnu uvisse, men mon ikke vi ser ham i kampen om endnu et Dansk mesterskab.

Dette er blot et lille udpluk af nogle af de Rallycross kørere fra Frederikshavn-Sæby Autosport som blander sig i toppen i dansk motorsport.

RD-Racing


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 30/08/09 - Ring Djursland - Rallycross - DM - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde