Formel Ford - DK   02/09/09

Mikkel tilbage på podiet
- ved årets 6. afd af DM for Formel Ford
Efter at have døjet med gearkasseproblemer ved de sidste tre afdelinger af årets DM for Formel Ford, lykkedes det for Mikkel C. Johansen, Sorø, at gennemføre begge heat med gode placeringer, ved weekendens ”FDM's 100 års Jubilæum Grand-Prix Danmark” på Jylland Ringen.

I det første heat kom han, efter et højdramatisk løb, ind på en fortjent placering som nummer 2, og han måtte derfor en tur omkring podiet.

I sidste tredjedel af heatet havde han bl.a. en uhyggeligt spændende duel med den hollandske kører Jeroen Mul, som p.t. indtager 2. pladsen i det Hollandsk/Belgiske mesterskab. Det var en meget ren fight, hvor kørerne med hårfine udbremsninger og finter, byttede placeringer flere gange, men hvor Mikkel endte med at køre først over målstregen af de to.

I det efterfølgende heat 2, fik Mikkel desværre en dårlig start, hvorved han efter 1. sving desværre var røget ned som nummer 8. Men da de 12 omgange var kørt, havde Mikkel fået kæmpet sig op til en respektfuld placering som nummer 5 i det skrappe felt, som udover Hollandske kørere også havde besøg fra Belgien.


Gearkasseproblemer har kostet mange DM-point hidtil, så nu er det slut med “billige” point til konkurrenterne.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

De dårlige resultater midtvejs i sæsonnen, som har været forårsaget af forskellige geakasseproblemer, har desværre betydet at Mikkel har været ”helt nede” på 6. pladsen i den samlede DM-stilling. Men da stabiliteten nu tilsyneladende er genfundet efter sommerferien, er Mikkel nu igen på vej tilbage i top-3. Han håber således at det vil lykkes ham, at komme endnu et skridt nærmere den eftertragtede placering ved næste afdeling, som køres på Ring Djursland i weekenden 12-13. september.

Racing-Promotion.dk


Læs mere om:
  • Mikkel C. Johansen
  • Jyllandsringen
  • 23/08/09 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk