207 Spider Cup DK   26/08/09

10 ud af 10 for Bremer
Banerekord til Mosebo

207 Spider CupAllan Olsen cementerede sin tredjeplads i Peugeot Spider Cuppen
De to førende kørere i Peugeot Spider Cuppen fik på hver sin måde et givtigt udbytte af weekendens FDM’s 100 års Jubilæums GP Danmark på FDM Jyllandsringen. Ronnie Bremer, USA, konsoliderede sin føring i toppen af tabellen med henholdsvis sin niende og tiende sejr i år, mens Søren Mosebo, Rødovre, i lørdagens løb viste, at han er en af klassens hurtigste, idet han satte en ny banerekord for klassen.

I ingen af de to løb var der dog nogen tvivl om, at Ronnie Bremer, USA, ville sejre. Han førte fra start og til mål, og det var først, da de tre bedste kørere mødtes efter løbene på sejrspodiet, at konkurrenterne atter genså ham.


Mens Ronnie Bremer er forduftet, indleder Søren Mosebo (rød bil) kampen om at avancere op gennem rækkerne.
(Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)

I lørdagens løb indledte Søren Mosebo traditionen tro med at være første forfølger, men et spin midtvejs i løbet satte ham tilbage. Med den tidligere kartingkører smøgede ærmerne op, og selv om han blot fik kørt sig frem til en femteplads ved det ternede flag, kørte han så hurtigt, at det blev til en ny banerekord. I søndagens løb måtte Søren Mosebo også kæmpe sig frem. Her var han kommet af sted som treer efter Danny Rasmussen, Helsingør, og Allan Olsen, Holbæk, men efter et par omgange var han forbi og kunne tage weekendens første pokal.

Allan Olsen var på podiet i begge løb. I lørdagens løb formåede han at holde en meget sulten Danny Rasmussen stangen og tage andenpladsen, og det samme scenario udspandt sig i søndagens løb, blot med den forskel, at duoen kæmpede om tredjepladsen. Resultatet betød, at Allan Olsen kunne cementere sin tredjeplads i den samlede stilling, hvor hans teamkammerat Johnny Vejlebo, Roskilde, i øvrigt overtog fjerdepladsen, da Kent Iversen, Lysabild, måtte udgå med tekniske problemer i andet heat med sin genopbyggede bil.

Stillingen i Peugeot Spider Cup:
Pl. Kører Hjemsted Mærke Point
1 Ronnie Bremer USA Peugeot Spider 200
2 Søren Mosebo Rødovre Peugeot Spider 156
3 Allan Olsen Holbæk Peugeot Spider 135
4 Johnny Vejlebo Roskilde Peugeot Spider 106
5 Kent Iversen Sønderborg Peugeot Spider 99
6 Christian Ree Vedbæk Peugeot Spider 90
7 Danny Rasmussen Helsingør Peugeot Spider 28
8 Rune Simoni Roskilde Peugeot Spider 26
9 Henrik Jansen Roskilde Peugeot Spider 25
10 Kim Rødkjær Hornsyld Peugeot Spider 19
11 Frederik Høyrup-Hansen Allingåbro Peugeot Spider 18
12 Thomas Mueller København Peugeot Spider 9

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Allan Olsen
  • Kent Iversen
  • Ronnie Bremer
  • Søren Mosebo
  • Jyllandsringen
  • 23/08/09 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk