Special Saloon Car SS2   13/08/09

ProRacing er flyvende
Efter en god sommerpause, var der udsigt til en spændende weekend med ræs på Padborg Park for Honda ProRacing. Sommerferien var bl.a. blevet brugt på at skifte gearkassehuset ud. Det viste sig nemlig at det oliespild teamet oplevede til Special Saloon Car festivalen stammede fra en ganske lille revne i huset. Derudover er der blevet monteret ny og forstærket skiftekonsol.

Borum befinder sig normalt rigtigt godt på Padborg park, og forventede klart at kunne forbedre sine tider med den nye gearkasse. I første tidtagning gik det dog ikke som forventet, efter ganske få omgang måtte Borum køre i pit, gearskiftet drillede. Naturligt nok ønskede man lynhurtigt at finde ud af hvor problemet lå, så man fik hurtigst muligt bilen tilbage til teltet. "Det kostede mig en udelukkelse at køre for tidligt ud af pitten, men om jeg skal starte næstsidst med en dårlig tid eller sidst med en udelukkelse betyder ikke det helt store" udtalte Borum efterfølgende. Heldigvis viste problemet sig at være en bagatel, en muffe på gearkablet havde forskubbet sig, og blokerede for skiftet.


Borum fik ikke nogen tid i første tidtagning, men bilen så som sædvanlig godt ud i solskinnet.
(Foto: keldolfert.dk)

Til anden tidtagning var der fuldstændig styr på gearskiftet og alt andet fungerede også perfekt. Når Borum ikke satte en bedre tid, skyldes det ganske enkelt at tidtagningen blev kørt på nogle slidte dæk, men en startplacering som 8 lige midt i feltet, og kun overgået at Vejby i klasse 2 er absolut godkendt.

Første heat om søndagen blev en et rigtigt godt heat for Borum, bare lidt for kort syntes han. "Jeg hentede ind på ham (red.: Vejby) hver eneste omgang, og havde løbet været 5-6 omgange længere, så havde jeg hentet ham" mente Borum. At der var fart i Honda'en bliver bekræftet af tiderne. Hele 7 omgange blev gennemført på tider der lå under Borums hidtidige personlig bedste tid på Padborg.


Borum i et Peter Pan øjeblik "Jeg kan flyve!"
(Foto: keldolfert.dk)

Til heat 2 skulle man prøve at finde noget ekstra tid, og med Padborgs meget lange langside, var det oplagt at forsøge at optimere hastigheden på langsiden. Den store flotte kulfiberspoiler på Honda Integra'en må nødvendigvis give noget modstand på langsiden, så det blev besluttet at pille den af til heat 2. Det ændrede ganske rigtigt meget på tiderne, omgangene blev et 1-2 sekunder langsommere, og bilen var meget løs i bagenden, specielt ved chikanen og rundt i Big Mac. Resultatet blev en snurretur umiddelbart efter chikanen, dog uden at ryge af asfalten. Efter løbet konstaterede Borum tørt "Den hækvinge er ikke bare flot, den virker også…"


Hækvingen skal være monteret på bilen, ellers bliver den alt for løs i bagenden.
(Foto: keldolfert.dk)

Næste gang vi ses bliver på Jyllandsringen til Grand Prixet, med hækvinge.

Honda ProRacing
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Honda ProRacing
  • Padborg Park
  • 09/08/09 - Padborg Park - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk