ALMS   07/08/09

Corvette klar til GT2
American Le Mans SeriesEfter talrige succeser i GT1 klassen har Corvette nu gjort sig klar til nye udfordringer. Det forventes at der fra 2010 kun bliver en GT klasse, så derfor indsætter teamet nu to racere som er tilpasset GT2 reglementet. Jan Magnussen får dermed æren af at være med til at give raceren sin debut når der køres på Mid-Ohio.

Corvette C6.R'eren er bygget ud fra Corvettes ZR1 bil, og den nye racer er tættere på den almindelige gadebil. "Den globale trend mod en enkelt GT klasse vil sætte os i stand til at kæmpe direkte med flere mærker," siger Mark Kent der er manager for GM Racing - der også har haft sit at se til for at beholde projektet med de økonomiske vanskeligheder der har været for GM koncernen. Og skiftet til GT2 kan måske sælge flere racerbiler verden over. "Det placerer Corvette til fremtidens salg af produktionsbaserede sportsvogne verden over, og det træk er på linke med GMs marketing og forretnings strategi i motorsporten," lyder det videre fra Mark Kent.


Her er Jan Magnussens nye arbejdsplads
(Foto: GM)

De to tidligere racere - C5-R og C6.R - har vundet 77 løb og 8 mesterskaber i ALMS og yderligere seks sejre på Le Mans. Det er derfor lidt af en racerlegende der går på pension fra den bedste GT-klasse.

Skiftet til GT2 reglementet giver flere tekniske udfordringer, da det ikke blot handler om at skrue bilen ned til at køre lidt langsommere. Blandt andet er bagvingen markant mindre - reglementet siger 25% mindre i forhold til GT1. Der er også regler for hvordan raceren skal være opbygget, blandt andet i forhold til den oprindelige bils ramme. Kulfiberbremserne er udskiftet med tilsvarende i stål og fælgene på bilen må kun være af aluminum - ikke magnseium som i GT1.

På motorsiden er der også skruet noget ned. I resten af 2009 sæsonen vil der bliver anvendt en 6-liters V8 motor som er baseret på den 7-liters motor som ellers har ligget i GT1'eren. Til 2010 vil der blive udviklet en mindre 5,5-liters motor.

Teamet har haft travlt, for udover indsatsen i Le Mans har der været arbejdet hårdt på GT2 bilen. "Med et kort udviklingsprogram måtte vi holde os mere end tidligere til virtuelt design og computersimulationer," siger Gary Pratt. "Mens det første chassis blev bygget fortsatte vi med at køre simulationer i computerne omkring ophænget og forfinede aerodynamikken ved at bruge CFD fordi det var områder som vi ikke havde gennemført indtil senere i forløbet," forklarer han. Således har det været et komprimeret udviklingsforløb.

Resten af 2009 skal således være for at teste raceren af og gøre sig klar til 2010 hvor der bliver fokuseret på sejre og mesterskabet. Og med Corvettes historie må der forventes noget stort.


Lidt tegninger på den nye GT2 version af Corvetten
(Foto: GM)

Benji


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Corvette Racing
  • Mid-Ohio
  • 08/08/09 - Mid-Ohio - ALMS
  • Jan Magnussen klar til at debutere ny GT2 Corvette

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde