DTM   26/06/09

Christian Bakkerud ser frem til Norisring
DTMSæsonens tredje DTM løb løber af stablen i denne weekend, og Christian Bakkerud kan ikke vente med at komme tilbage bag rattet i sin Audi A4 DTM R13

Efter et fantastisk 24 timers løb på Le Mans med teamet, ser Team Kolles køreren frem til DTM løbet på Norisring foran de historiske bygninger midt i Nürnberg bymidte. Den unge dansker kommer velforberedt, da han efter Le Mans har tilbragt den sidste uge med hård fysisk træning. Han kører jo som bekendt en fuld sæson for Team Kolles, i både Le Mans Serien med Audi R10 sportsvognen, og i DTM med Audi A4 DTM bilen, og fitness er alting.


(Foto: Motioncompany)

Norisring er velkendt som en hurtig og hård bane at køre på, bare 2,3 kilometer lang med bare fire sving, heriblandt et hårnålesving. Når man kører på bybaner i høj fart, er det et must at fysikken er optimal. Christian har tilbragt den sidste uge i Østrig, hvor han havde travlt med hård fysisk træning. Heriblandt spinning på en spinning cykel i et 50 graders varmt klimakammer.

”DTM bilen er meget varm,” forklarer Bakkerud. ”Og jeg skal kunne koncentrere mig 100%, selv i et meget varmt miljø. Træningen har hjulpet mig til at blive endnu bedre til det, og jeg nød det meget!”

Den tyske bybane er ikke noget nyt bekendtskab for den tidligere formelkører; Christian har kørt på banen tilbage i sine Formel BMW dage. Og det er ikke nogen hemmelighed, at han nyder at køre på de snævre bybaner. Løbet vil finde sted under jubilæums overskriften “100 år med Audi”, og Team Kolles Audi køreren ser meget frem til den megen festivitas.

”Jeg nyder det meget, ” fortæller Christian. ”Selvom den slags baner er meget hurtige, så sker der faktisk ikke specielt meget. Man har langsiderne og så har man hårnålesvinget. Og efter at have kørt der i Formel BMW, så glæder jeg mig til at køre der i min DTM bil.”

Fredag eftermiddag bød på den obligatoriske roll out, som blot er en funktionstest af bilen uden tidtagning, og uden fuld hækvinge. Men den blev lidt mere dramatisk end forventet.

”Jeg kom kørende ned af langsiden, og skulle til at bremse ned til det første sving. Og så regnede det pludseligt dernede i min bremsezone hvor resten af banen var helt tør, sådan rigtig monsunregn. Jeg klarede at bremse ned før væggen, men jeg tror at mange kørere havde en spændende tid dernede, ” griner Bakkerud.

”Jeg ser meget frem til løbet; bybaner er ofte en smule hektiske. Der er ikke plads til at begå fejl, og man skal koncentrere sig 100% hele vejen gennem løbet. At køre racerløb foran de imponerende historiske bygninger er fantastisk, jeg kan slet ikke vente!”


(Foto: Motioncompany)

Løbet på Norisring vil følge dette tidsskema:

Fredag den 26. juni, 2009
16:45 – 17:15 DTM roll out
17:15 – 17:20 DTM Prøve starter

Lørdag den 27. juni, 2009
08:15 – 10:45 DTM Fri træning
13:35 – 14:22 DTM Kvalifikation
14:35 – 15:00 DTM international presse konference
18:05 – 18:45 DTM taxi omgange

Søndag den 28. juni, 2009
09:35 – 10:05 DTM Warm up
13:20 – 13:30 DTM Formationsomgange
13:30 – 13:45 DTM Grid show
14:03 DTM Løbet starter
15:20 DTM podium ceremoni
15:40 – 16:05 DTM International presse konference

Aslak Vind


Læs mere om:
  • Christian Bakkerud
  • Norisring
  • 28/06/09 - Norisring - DTM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde