Swift Challenge   22/06/09

"Det skal gentages"
- siger Nick Reimersø
Ved den seneste afdeling i Suzuki Swift Challenge klassen, tog Nick Reimersø sig af alt hvad der kunne køres om. Hurtigste kørere i alle sessioner, så kan det ikke gøres bedre. Men i den kommende weekend kommer en ny udfordring.

Nick Reimersø fra HP Racing tog sig af alt hvad der var at køre om, da der sidst blev kørt i Suzuki Swift Challenge klassen. Nick Reimersø er dog godt klar over at én ting er at vinde det hele én gang, noget andet er at gøre det igen. Men det er målet for den kommende weekends kørsler på Jyllands-ringen hvor Suzuki Swift Challenge klassen igen sætter hinanden stævne.


Der er tæt og spændende fights i Suzuki Swift Challenge
(Foto: Motorsporten.dk)

Forberedelserne til weekenden bliver for så vidt en nem opgave. Bilen skal lige tjekkes for at konstatere om der er sliddele der skal tjekkes, og ellers er fokus på at ændre setuppet så det passer til Jyllands-ringen. Nick Reimersø forventer at det ikke bliver det helt store problem, da han og teamet jo har kørt på banen adskillige gange før.


Nick Reimersø
(Foto: Motorsporten.dk)

Dog har det været sådan at det ikke er her at Nick Reimersø har hentet sine bedste resultater, men planen er at det vil han og teamet gerne lave om på denne gang. Nick Reimersø fokuserer dog selv på at det vigtigste er resultatet af tidtagningen og så selvfølgelig de 2 heats der skal køres. Målsætningen er maksimum points, og det får man kun ved at vinde begge heats. Sker det, kan Nick Reimersø beholde sin føring i klassen, hvor der er en tæt og spændende kamp om at sikre sig mesterskabet.


Sådan en udsmykning vil Nick Reimersø også gerne vinde i weekenden
(Foto: Motorsporten.dk)

Dons


Læs mere om:
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  • Jyllandsringen
  • 28/06/09 - Jyllandsringen - Swift Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde