Formel Ford - DK   13/06/09

Fluid Motorsport på Zandvoort
Fluid Motorsport Scandinavia deltager i denne weekend i 3. afdeling af Danmarksmesterskabet for Formel Ford, på den tidligere Formel 1 bane, Zandvoort i Holland.
Den mesterskabs førende Dennis Lind, stifter for første gang i karrieren bekendtskab med den legendariske racerbane, der med sine 4300m er næsten dobbelt så lang som de velkendte danske baner.

Himmelen er blå, og solen bager ned fra en næsten skyfri himmel over den ekstremt tekniske bane, her midt i sandklitterne kun et stenkast fra Nordsøen.


(Foto: Arveprinsen)

Dennis Lind er gået til opgaven med stor ydmyghed, over for den nye bane, og ikke mindst sine konkurrenter, hvor nærmest alle har kørt indtil flere gange på banen tidligere. Fluid Motorsport har været på banen to gange i løbet af dagen i dag, hvor der henholdsvis er blevet kørt fri træning og tidtagning til weekendens to løb. Her fik Dennis Lind en masse omgange, og viste ikke svaghedstegn trods de hurtige sving og høje hastigheder.

Løbet afvikles i forbindelse med det enorme Formula 3 Masters race, der traditionen tro finder sted på Zandvoort, og har udklækket adskillige formel 1 kørere gennem tiderne. Ydermere er løbet en afdeling af Benelux mesterskabet i Formel Ford, så klassen er repræsenteret af hele 21 kørere fra 4 forskellige nationer.


(Foto: Arveprinsen)

Dennis Lind har kørt fornuftigt og fået banen godt ind i kroppen, inden det i morgen går løs for alvor! Desværre har teamet døjet med en defekt krængnings stabilisator samt en generator der ikke synes det var sjovt, at producere strøm længere. Dennis Lind starter derfor lørdagens løb forrest i femte startrække.

Fluid Motorsports målsætning med løbet er, at bevare føringen i Danmarksmesterskabet, komme helskindet gennem begge løb, og opnå gode point til mesterskabet. Zandvoort er normalt ikke en bane, hvor førstegangsbesøgende løber med sejren, men vi håber på at gøre en god figur.


(Foto: Arveprinsen)

Teamet vil holde jer opdateret, så snart lørdagens løb er afviklet.

Flemming Schleimann & Steffen Møller
Fluid Motorsport Presse


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Fluid Motorsport
  • Zandvoort
  • 14/06/09 - Zandvoort - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde