DTM   01/06/09

En lærerig oplevelse på Lausitzring
DTMEn spændende løbsweekend sluttede for Christian Bakkerud på Eurospeedway Lausitzring, da han kunne afslutte sit andet DTM løb i træk uden buler i bilen. Et rigtigt godt kvalifikationsresultat i midtfeltet blev vekslet til et mere beskedent løbsresultat på 14. pladsen, men den unge dansker har en lært en masse om den to år gamle Team Kolles Audi A4 DTM bil.

75.000 tilskuere var til stede på ovalbanen i Brandenburg, i det tidligere Østtyskland. De var vidner til et dramatisk DTM løb, som blev vundet af Gary Paffett. Kulfiberstykker var strøet over det meste af banen, og flere biler holdt parkeret ved banekanten. Igen er det blevet understreget, at DTM serien bliver mere og mere populær. Bakkerud nød hver eneste minut af det, selvom det er en stejl indlæringskurve.


(Foto: MotionCompany )

“Det gik faktisk okay, “ forklarer Bakkerud. ”Jeg lærer hele tiden! Efter mit første pitstop begyndte mine dæk at overophede, og jeg var ude af stand til at klatre længere op i feltet. Faktisk begyndte jeg at falde ned gennem feltet fra min i øvrigt rigtigt gode 11. plads. Men de omgangstider jeg var i stand til at køre, burde have gjort det muligt for mig at hente de kørere der lå foran mig.”

Men løbet var bestemt ikke uden interessante oplevelser. En bekendt udseende hvidmalet Audi DTM racer dukkede op bag Bakkerud da den unge dansker kørte sit sidste stint. Og de to danskere, Tom Kristensen og Christian Bakkerud, havde deres første kamp om positioner. Men desværre så endte det ikke helt som Christian havde håbet, grundet en vis forvirring blandt banens officials.

“Tom Kristensen var bag mig, og jeg lukkede ham forbi da jeg fik flere blå flag. Men det gik jo snart op for mig, at han kæmpede mig med om positioner, det er jeg lidt ærgerlig over. Ikke mindst, fordi jeg er ret sikker på at jeg kunne have holdt ham bag mig resten af løbet.”


(Foto: MotionCompany )

”Men som jeg hele tiden bliver ved med at fortælle mig selv; jeg er her for at lære. Jeg er faktisk ret positiv! Jeg havde en fantastisk kvalifikation, og nu skal jeg fokusere på mit næste DTM løb, som er på Norisring om fire uger. Det er en bane som jeg kender, og som jeg holder meget af.”

”Men mit næste løb er 24 timers løbet på Le Mans, og jeg ser virkeligt frem til det. Jeg kører i Team Kolles Audi R10 TDi dieselsportsvognen som vandt løbet sidste år, og det bliver en fantastisk oplevelse. Jeg kan slet ikke vente!”

Løbsresultat: 2. afdeling DTM serien på Eurospeedway Lausitzring
1/ Gary Paffett
2/ Bruno Spengler
3/ Matthias Ekström
4/ Paul di Resta
5/ Timo Scheider
6/ Jamie Green
7/ Mike Rockenfeller
8/ Maro Engel
9/ Mathias Lauda
10/ Ralf Schumacher
11/ Susie Stoddart
12/ Tom Kristensen
13/ Tomas Kostka
14/ Christian Bakkerud

Aslak Vind
Press Officer
Christian Bakkerud


Læs mere om:
  • Christian Bakkerud
  • Lausitzring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde