Formel 1   25/05/09

Raikkonen forbliver trofast
Den tidligere Formel 1 verdensmester finske Kimi Raikkonen har trods Ferrari’s mulige farvel til Formel 1, ingen planer om at forlade den stejlende hingst. Raikkonen ser dermed ud til at blive hos Ferrari, også selvom teamet vælger ikke at køre Formel 1 til næste år.

Kimi Raikkonen er ikke altid en mand af mange ord, - men han forstår dog vigtigheden af sine valgte ord.
Raikkonen der i 2007 vandt Formel 1 verdensmesterskabet for Ferrari har længe erklæret at han ikke regner med at kører Formel 1 i alt for mange år endnu, den finske verdensmester bryder sig bestemt ikke om alt opmærksomheden i rampelyset som tilværelsen som top kører hos Ferrari også byder på, men finnen har dog ingen planer om at skifte til et andet team.

”Jeg er ret sikker på at Ferrari ikke forlader Formel 1 til næste år, men jeg kan jo tage fejl. Ferrari deltager også i mange andre klasser rundt omkring i verden, og jeg har en kontrakt med teamet, så jeg er sikker på at de nok skal finde arbejde til mig”, lyder det fra Raikkonen der gjorde sin Formel 1 debut med Sauber i 2001 – efter bare 23 Formel Renault løb på sit CV.

De teams der endnu ikke har forpligtet til 2010 Formel 1 verdensmesterskabet har indtil på fredag til at indsende deres tilmelding, sker dette ikke er de ikke garanteret en plads i næste års verdensmesterskab.


Trods usikkerhed om næste år, har finske Kimi Raikkonen ingen planer om at forlade Ferrari
(Foto: bridgestone)

Skulle Ferrari beslutte sig for ikke at deltage i Formel 1 kan FIA meget vel vælge, at erstatte dem med et mindre Grand Prix 2 team, dette er netop hensigten med budgetreglementet, men ifølge Raikkonen er dette bestemt ikke vejen frem:
”Hvis de store teams som Ferrari, Renault eller McLaren vælger at boykotte Formel 1 til næste år, vil sporten uden tvivl miste meget af sin værdi.
Formel 1 handler om de største teams med de bedste redskaber der indbyrdes kæmper mod hinanden, uden de store hold som Ferrari eller Renault adskiller Formel 1 sig jo ikke fra, for eksempel Grand Prix 2 eller andre klasser”, lyder det fra Raikkonen der endelig har fået lidt vind i sejlene efter en 3. plads i Monaco’s Grand Prix.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Kimi Räikkönen
  • Scuderia Ferrari

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde