KF2   21/05/09

En våd 3’er til Nørtoft
Det danske stortalent Jacob Nørtoft kørte i weekenden om Danmarksmesterskabet på banen i Rødby, Lolland. Det blev et hårdt løb for de i alt 24 kørere i KF2-klassen, da regnen hærgede den lille bane både lørdag og søndag.

Lørdagens første træninger og tidtagning forløb sig ikke fuldstændig efter Jacobs forventninger, og efter diverse problemer med afviklingen af løbet, endte Jacob samlet som nummer otte i lørdagens tidtagning.


(Foto: BAS)

Efter rigtig flotte takter i søndagens tørvejr, skulle den unge Nørtoft virkelig vise sit værd i den store finale. Finalen viste sig at skulle køres i regnvejr, men det skulle ikke holde Jacob tilbage. Efter en helt kanon start i finalen, lå Jacob og førte løbet de første ti omgange; men en helt uhyrlig hurtig Michelle Gatting indhentede Jacob. " Det er et helt vildt utilfredsstillende resultat, men vi var bare ikke hurtige nok til at vinde. Vi var uheldige med dæktrykket, jeg var hurtig i starten, men i slutningen af løbet manglede jeg virkelig fart. Det rakte ikke til mere end en tredjeplads, desværre, " siger en skuffet Jacob Nørtoft.

Allerede onsdag aften i næste uge drager Jacob Nørtoft og teamet til det tyske Wackersdorf, der gælder det 2. Afdeling af det Tyske Mesterskab, hvor Jacob ligger på en samlet 14. Plads. Målet her, er helt klart at komme i top 3. " Jeg kan rigtig godt lide Wackersdorf, så jeg glæder mig virkelig til det løb, " fortæller en forventningsfuld Nørtoft.

Janni Storm


Læs mere om:
  • Jacob Nørtoft
  • Rødby Gokartbane

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk