DTM præsentation   20/04/09

220.000 på plads til DTM-præsentation
Alle indfaldveje til hovedgaden Königsallee i Düsseldorf var i dag proppet til randen. Årsagen var, at ikke færre end 220.000 tilskuere havde valgt at se det nye DTM-felt an i den tyske hansa-stads centrum.

Blandt hovedaktørerne var to danskere, nemlig Tom Kristensen og Christian Bakkerud. De fik dagen igennem skrevet autografer, hilst på fans og besvaret spørgsmål fra de mange fremmødte medier, som er der ikke var en større international krise inden for den professionelle bilsport som helhed.


(Foto: TomKristensen.com)

"Dette beviser, hvor stærk DTM er," sagde Hans Werner Aufrecht, der står i spidsen for organisationen bag mesterskabet. "Vi har 19 stærke kørere, vi har et interessant miks af tyske og udenlandske baner, og vi har to stærke deltagere i form af Mercedes og Audi. Vores seertal er steget støt de seneste fem år, og i 2008 satte vi nye rekorder med over en halv milliard seere og øget sendetid i over 100 lande. Vi har på trods af finanskrisen desuden beholdt alle vore samarbejdespartnere, så selv om vi naturligvis har skåret ned i de budgetter, hvor vi kunne, vil fansene intet bemærke. Alt peger på en fantastisk 2009-sæson."

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk