Super Challenge   17/04/09

Teamet samlet på Pannonia Ungarn i påsken
MC-Basen Super ChallengeTeam Martin Speed of Light var samlet for første gang til træning og løb i påsken 2009 på Pannonia Ring i Ungarn. Jan Jespersen, Herlev, Carsten Lund, Ølstykke, Aagesen Motorcykler og Steven Tirsgaard, Give samt Steen Hansen, Herning, var alle mødt op med deres helt nye Honda CBR 1000 RR Fireblade maskiner.

Steen Hansen måtte lige en tur omkring København for at køre sammen med Jan Jespersen og Carsten Lund til Pannonia. Steven Tirsgaard var sammen med Søren Bille kørt til Magny Cours syd for Paris lørdag den 4. april, hvor de skulle assistere Simon Tirsgaard, Kollemorten i forbindelse med hans deltagelse i de 2 første afdelinger af DM i Rockie 600 klassen på sin nyerhvervede Honda CBR 600 RR maskine.
Jan Jespersen og Carsten Lund har tidlige i år testet med det nye udstyr på Super Bike maskinerne med stor succes på Cartagena banen i Spanien.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Steven Tirsgaard og Steen Hansen har sammen med chefmekaniker Søren Bille gennem vinteren skaffet nye race-stumper og monteret disse på CBR 1000 RR racerne, ligesom motorerne er finpudsede og racerne justeret på rullefelt hos FV-Motor.
Det skal lige nævnes, at uden teamets velvillige sponsorer ville det ikke været muligt, at komme så langt, som teamet er på nuværende tidspunkt.

Ventetiden indtil den første træning i udlandet har været utrolig lang for kørerne – de har virkelig set frem til at afprøve de nye racere på banerne.

Jan Jespersen og Carsten Lund brugte træningsomgangene på Pannonia til yderligere finindstilling af opsætningen på deres racere. Omgangstiderne var flere sekunder hurtigere end tiderne de kørte i 2008. Det lover godt for den kommende sæson i Super Challenge serien.

Steven Tirsgaard og Steen Hansen skulle for første gang køre 1000 kubik maskiner i stedet for 600 kubik maskiner, som de har benyttet de tidligere år. Som bekendt kunne de ikke følge med helt i toppen af Super Challenge serien, hvorfor de til den nye sæson kører CBR 1000 RR Fireblade.

Efter de første test på banen var de begge helt høje over styrevilligheden på motorcyklerne samt af effekten fra Honda motorerne. Begge sagde samstemmende ”det bliver rigtig spændende i den kommende Super Challenge serie, men der skal køres mange træningsomgange inden serien starter, idet vi lige skal ind i rytmen på de nye maskiner.”

Alle 4 kørere deltog i flere afdelinger af Jura Racing serien på Pannonia banen, og kørerne fra teamet tog virkelig for sig af retterne.

I lørdagens løb i Super Bike klassen vandt Jan Jespersen med Steen Hansen som nr. 3, Carsten Lund nr. 4 og Steven Tirsgaard nr. 5.

På GP Distancen om søndagen vandt Steen med Steven på 2. pladsen. Jan og Carsten deltog samme dag i Old Mens Cup, hvor Jan som sædvanlig indtog 1. pladsen, mens Carsten placerede sig som nr. 3.

Som tidligere omtalt deltog Stevens Tirsgaards lillebror Simon Tirsgaard i de 2 første afdelinger af DM i Rockie 600 klassen på Magny Cours med ca. 40 deltagere i hver af afdelingerne. Det blev noget af en debut for den unge kører, idet han besatte 1. pladsen i begge løb. Det bliver spændende at følge Simon i den næste DM afdelinger, hvor der næste gang køres på Ring Knutstorp i Sverige den 25. - 26. april.

Det skal lige nævnes, at Steven Tirsgaard selvfølgelig ikke kunne lade sin Honda CBR 1000 RR Fireblade stå ubenyttet i lastbilen på Magny Cours, hvorfor han selvfølgelig også skulle køre træningsomgange på banen.

Martin Speed of Light
TH Motorsport





Læs mere om:
  • Jan Jespersen
  • Steven Tirsgaard
  • TH Motorsport / Martin – Speed of Light

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk