Super Challenge   14/04/09

Harding i hurtigste tid på Magny Cours
MC-Basen Super ChallengeHurtigst i Magny Cours på det gamle grej
Harding Racing og Team Suzuki Danmark er netop hjemvendt fra det Franske Magny Cours hvor årets 2 første DM afdelinger skulle køres. Harding havde teknisk defekt i begge løb.

Han punkterede i løb 1, men kunne dog fuldføre løbet på fladt baghjul og køre en eminent 3 plads hjem.


Thomas Harding på 3. pladsen efter 1. løb.
(Foto: Harding Racing/Team Suzuki Danmark)

I løb 2 knak han en gearpedal, men formåede dog inden at sætte ugens hurtigste tid af alle, også selv om turen foregik på hans Suzuki GSXR 1000 fra 07. Han var bl.a. oppe imod de tidligere mestre Steven Tirsgaard og Kim Phillip som begge var på deres nyeste grej.

”Det har været nogle hektiske uger, hvor vi har prøvet at blive færdige med den nye Suzuki. Det så også ud som om at vi kom i mål og havde da også pakket bilen til turen med alt det nye grej, men en defekt styrboks satte en stopper for at vi endelig skulle ud og prøve den nye cykel.”

Den gamle racer var blevet ombygget til en fin gadecykel, men blev pillet ud af udstillingsvinduet i en sen nattetime og fik monteret en racerkåbe, så var den klar igen…….


National hygge i 2006 dragten.
(Foto: Harding Racing/Team Suzuki Danmark)

”Det var super at være af sted, det er første gang i år at vi skulle ud at give gas for alvor. Alle i Teamet har knoklet løs for at vi skulle ud og teste den ny cykel, så det var noget ambivalent, da vi trak den gamle racer ud af skabet igen. Det blev lige pludselig en anden slag tur, da vi ikke skulle ud og teste nye spændende ting. Men vi fik så prøvet fysikken af og set nogle af de andre kørere på deres nye cykler. Mine forventninger var ikke så store. Vi kom en dag senere til banen end alle andre og var derfor bagud på køretid, men som tiden skred frem så det nu ikke så sort ud og slutresultatet med hurtigste tid gav da også et kæmpe smil på læberne.”

Nu ser Teamet bare frem til at få lavet den nye cykel og komme hurtigst muligt ud og teste den.

Harding Racing/Team Suzuki Danmark


Læs mere om:
  • Thomas Harding Nielsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde