DM Rally   03/04/09

Fem rally-biler gi’r den gas
Med tre regerende danmarksmestre lover ”Suzuki Motorsport” igen kamp til stregen i dette års rallyfelt.
Efter en tredobbelt rallysejr til Suzuki i 2008 er der skabt respekt om de hurtige Swift-biler og deres mandskab, som også i år kører helt til kanten – og lidt længere - i jagten efter nye guldtrofæer.

Slaget om DM-rally 2009 begynder i weekenden den 4. og 5. april i Tyskland og slutter efter fem runder den 13. og 14. november på Sjælland.

I år opererer en ny konstellation af Suzuki-kørere i team ”Suzuki Motor Sport”, og det markeres med ny fremtoning af bilerne, som alle er hvide med sort tag.


Kenneth Madsen, Martin Johansen og Anders Lysen

Teamets yngste medlem er Kenneth Madsen, der sammen med sin andenkører Carina Møller er danmarksmester i Gruppe N for standardbiler med tohjulstræk.

Næste medlem er Martin Johansen, som også høstede guld i sin klasse sammen med andenkører Finn Thomsen. Martin Johansen kører i gruppe A for tunede biler, og i år har han Henrik Vestergaard ved sin side.

Tredje medlem er Anders Lysen, som har mange års erfaring inden for dansk og international rallysport. Sammen med sin andenkører Morten Olsen skal han køre rallysprint og Yokohama, når tiden tillader det. ”Jeg har jo også en forretning at passe,” siger han med henvisning til sin Suzuki-forhandling i Slagelse og sine øvrige gøremål med f.eks. at medvirke til at skabe gode rammer for løbene.

De to sidste Swift-biler kører i Challenge-klassen, men uden for teamet. Den ene køres af Henrik Jensen og Leif Heick, som vandt et nervepirrende opgør om danmarksmesterskabet i 2008, den anden af Martin Pedersen og Teddy Garsson.

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • 04/04/09 - Tyskland - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk